YouSee undskylder sort skærm men giver ingen præcis frist

YouSee kan ikke oplyse, hvornår man forventer, at manglende tv-signal er genetableret for alle kunder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et landsdækkende nedbrud hos tv-udbyderen YouSee nytårsaften giver fortsat sort skærm hos mange kunder landet over.

- Store dele af Danmark er ramt. Vi arbejder på at udbedre fejlen, siger pressekontakt Tine Gutfelt.

YouSee skriver på Facebook, at man "undskylder dybt over for alle de kunder, som dette nedbrud har ramt".

Hundredtusindvis af tv-apparater gik i sort inden dronningens nytårstale 31. december.

Fik signalet igen i nat

I nat fik nogle kunder signalet igen. YouSee kan ikke oplyse, hvornår signalet vender tilbage til alle seere.

- Vi kan ikke garantere noget. Vi arbejder på højtryk. For hver time er der nogle, der vil opleve at få signalet tilbage, siger pressevagten.

YouSee regner med, at "livesignalerne kommer op i dag, søndag den 1. januar".

 - Vi kan desværre ikke give et tidspunkt for, hvornår vi er 100 procent oppe endnu. Men vi har arbejdet hele natten, og vi gør det fortsat, indtil fejlen er udbedret, skriver YouSee på Facebook.

Sort skærm
Læs også
Sort skærm hos Yousee
Sort skærm
Læs også
Sort skærm hos Yousee

Skal ud til 33 centraler

Når signalet genetableres i etaper, skyldes det ifølge Tine Gutfelt, at teknikere skal ud på hver central for at genstarte systemer.

 - Det er en meget kompleks operation, vi er i gang med, siger pressevagten.

Der er 33 centraler i landet.

- Vi har kaldt alt mandskab ind, siger Tine Gutfelt.

      /ritzau/

 


Nyhedsoverblik