Watertubes forhindrer oversvømmelser: - En kæmpe lettelse

Beboerne ved Næsby Strand kan igen ånde lettede op efter nattens stormflod. De er taknemmelige over beredskabets indsats, som bremsede vandmasserne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Janne Grøndal, som er helårsbeboer ved Næsby Strand, er taknemmelig over beredskabets store indsats i går aftes og nat.

- Det var rigtig flot arbeje. Beredskabet arbejdede til cirka klokken 03:00 i nat, og der var rigtig mange ude og hjælpe, siger Janne Grøndal til TV ØST.

60 meter sandsække og 175 meter watertubes ved Næsby Strand forhindrede vandmasserne i at nå Janne Grøndal og hendes mad Leo Grøndals hus. Det er en stor lettelse for dem dagen derpå.

quote Det er en kæmpe lettelse. Det er virkelig, virkelig godt. Der var en følelse af tryghed, og de fleste turde godt få i seng.

Janne Grøndal, Næsby Strand

- Hvis ikke det var for den store indsats, er jeg bange for, at det var skyllet ind over. Det er en kæmpe lettelse. Der var en følelse af tryghed, og de fleste turde godt gå i seng. Men fordi vi ligger så tæt ved vandet, holdt vi os vågne til det kritiske tidspunkt ved 02:00-03:00-tiden, hvor det toppede her. Og da der stadigvæk ikke var noget at se, så turde vi tage et par timer på øjet, siger Janne Grøndal.

Beholder plader for vinduer

Heldigvis blev vandet holdt væk af watertubes og sandsække, så grundene ikke blev berørte, og det er noget, parret har lært af.

quote Vi har alle sammen lært, at det beredskabet og watertubes hjalp, så vi er rigtig glade for insatsen

Janne Grøndal, Næsby Strand

- Vi har alle sammen lært, at beredskabets indsats med watertubes hjalp, så vi er rigtig glade for insatsen, siger Janne Grøndal. 

Men selvom der ikke skete noget denne gang, beholder parret de vandsikrede plader, som er skruet og fuget fast på den nederste del af vinduerne i huset.

- Nu lader vi pladerne være foran vinduet, for man ved ikke, om der kommer mere af den slags i vinter. Vi kan fjerne dem til marts, når vinteren er ved at være ovre, siger hun.

Ting stilles på plads

Nu er der ikke andet for end at stille alt det på plads igen, som blev fjernet fra gulvet i går.

- Men nu får vi da gjort orden i skufferne, griner Janne Grøndal. 

De watertubes, de blev lagt ud i sommerhusområdet, var fyldt med vand og klar ved midnatstid. 

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning gør status på de seneste dages udfordringer

 


Nyhedsoverblik