VUC-kursist i Kalundborg indlagt med tuberkulose

En VUC-kursist blev indlagt på Holbæk Sygehus, hvor læger konstaterede, at han er blevet smittet med den sjældne sygdom tuberkulose.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

VUC i Kalundborg har handlet hurtigt, efter uddannelsesinstitutionen i torsdags fik oplysninger om, at en mandlig kursist var blevet indlagt på Holbæk Sygehus.

Her lød beskeden, at VUC ville blive kontaktet, hvis uddannelsesstedet kunne have gavn af at vide, hvad manden fejlede.

Meldingen fra sygehuset var overraskende

Fredag morgen blev VUC ringet op af lungemedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus, der kunne fortælle, at kursisten var smittet med turberkulose. Meldingen lød også, at risikoen for at andre elever var smittet, var lille.   

Tuberkulose
Læs også
Tuberkulose har nu ramt 24 – flere skal testes
Tuberkulose
Læs også
Tuberkulose har nu ramt 24 – flere skal testes

- Vi satte straks håndsprit op på hele skolen, og så kontaktede vi elever og lærere og fortalte dem om sygdommen, fortæller rektor på VUC i Kalundborg og Holbæk, Pernille Brøndum Rasmussen.

quote Vi satte straks håndsprit op på hele skolen, og så kontaktede vi elever og lærere og fortalte dem om sygdommen

Pernille Brøndum Rasmussen, rektor, VUC Kalundborg og Holbæk 

Derudover kontaktede skolen også embedslægen, der kunne berolige med at sige, at turberkulose ikke er særlig smitsomt med mindre, man har et nedsat immunforsvar. Desuden kan sygdommen kureres med antibiotika. 

Sygehus tager blodprøver på kursister

På onsdag vil personale fra Holbæk Sygehus besøge VUC i Kalundborg, så klassekammerater og venner til den tuberkulose-ramte kursist kan få taget blodprøver.

Lothar Wiese
Læs også
Efter tuberkulose-udbrud på skole - yderligere seks elever smittet
Lothar Wiese
Læs også
Efter tuberkulose-udbrud på skole - yderligere seks elever smittet

- Det er rart, at vi kan få beroliget dem, der måtte være bekymrede, lyder det fra rektor Pernille Brøndum Rasmussen. 

Efter 10-14 dage vil kursisterne få svar på prøverne. De skal desuden være opmærksomme på, om de har de typiske symptomer på tuberkulose, nemlig langvarrig hoste, blod i spyttet og feber.

 


Nyhedsoverblik