Vroom vroom: Er det din havetraktor?

Siden november har en havetraktor holdt stille på politistationen i Næstved. Nu søger politiet efter ”kraftkarlens” ejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi ved godt, det er lidt uden for sæson for græsslåning, men det nager os nu alligevel, at vi har haft denne kraftkarl stående siden 30. november sidste år.

Sådan indleder Sydsjællands og Lolland-Falsters et Facebook-opslag, hvor de efterlyser ejeren til en havetraktor, de har stående på stationen i Næstved.

Traktoren blev fundet i et buskads i Næstved i november og har siden været på politistationen. Den er af mærket Husqvarna og beskrives derudover ganske humoristisk som:

  • Navn: Husqvarna
  • Køn: Nej, det kan man ikke sige
  • Race: Havetraktor
  • Findested: Næstved
  • Højde: Omkring 1 meter
  • Kropsbygning: Lidt bred i det
  • Fundet: 30. november 2016

Hvis du kan genkende "kraftkarlen", eller ved hvem den tilhører, så kan du kontakte Næstved Lokalpoliti på 1-1-4.

 

Fremlysning af Mozart
Læs også
Kender du Mozart? Politiet efterlyser hundeejer
Fremlysning af Mozart
Læs også
Kender du Mozart? Politiet efterlyser hundeejer

 


Nyhedsoverblik