Vordingborg IF vinder prisen som Årets Fodboldklub: - Det føles mega dejligt

Stærke fodboldhold, stigende medlemstal og lokale initiativer har været med til at sikre Vordingborg IF prisen som Årets Fodboldklub på Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vordingborg Idræts Forening har været god til at binde lokalsamfundet sammen de seneste år.

Sådan lyder det fra DBU Sjælland, som netop har kåret fodboldklubben som Årets Fodboldklub på Sjælland.

Det sker, efter klubben blandt andet har stablet et stærkt pigehold på benene, rejst et fodboldhold for alvorligt syge mænd og har været med til at løfte Vordingborg Festuge i sommer, da festugen stod uden arrangør. 

quote Det giver en masse energi, og det er derfor, man render rundt hernede hver eneste dag

Morten Brandt Jakobsen, formand, Vordingborg IF

- Vordingborg er jo en klub, som har brugt utroligt meget energi på at inddrage hele lokalområdet. Det er jo klart, at vi har mange gode kandidater, men i år var det virkelig imponerende at se, hvad de har udviklet, siger Jakob Koed, der er bestyrelsesmedlem hos DBU Sjælland, og som overrakte prisen til den sydsjællandske fodboldklub mandag aften.

Rækker pokalen i vejret

I alt var 11 fodboldklubber på Sjælland indstillet til prisen.

Med prisen fulger en pokal, et diplom og en masse nye fodbolde, som Vordingborg IF’s 602 medlemmer nu kan nyde godt af. Og klubbens formand er mere end tilfreds.

voxpop.jpg
Læs også
Festuge reddet: Det er jo det eneste, der sker i Vordingborg
voxpop.jpg
Læs også
Festuge reddet: Det er jo det eneste, der sker i Vordingborg

- Det føles mega dejligt. Det er fedt. Lige før kunne man jo se alle de glade unger, som holdt pokalen i vejret. Det giver en masse energi, og det er derfor, man render rundt hernede hver eneste dag, siger Morten Brandt Jakobsen, der er formand i Vordingborg IF.

- Det er hyggeligt at være her

Inden overrækkelsen mødte TV ØST U12 pigeholdet. Selv om dagens træning foregik i vådt og koldt vintervejr, var humøret højt blandt de 9- til 12-årige piger.

Asta Elizabeth Hansen, 11 år.
Asta Elizabeth Hansen, 11 år. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

- Det, vi laver til træning, er sjovt, vi har også en rigtigt god træner, og så er det hyggeligt at være her, siger Asta Elizabeth Hansen på 11 år.

200 nye medlemmer

Også 10-årige Alma Green Andersen er glad for at gå i klubben. På trods af, at hun træner både mandag og lørdag, er hun en af dem, der ikke kan vente til næste gang.

- Når jeg har været til træning, glæder jeg mig bare til næste gang igen. Det er ikke sådan ’åh’, men det er sådan ’yes’, forklarer Alma Green Andersen med et stort smil.

Alma Green Andersen, 10 år.
Alma Green Andersen, 10 år. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

På to er 200 nye medlemmer blevet indskrevet i klubben, og formand Morten Brandt Jakobsen håber på endnu flere til næste år.

I 2018 vil Vordingborg IF sætte fokus på at lave endnu mere børne-, pige- og ungdomsfodbold, fortæller han.


Nyhedsoverblik