Vordingborg Festuge offentliggør de første kunstnere

Vordingborg Festuge kan nu offentliggøre de første navne, der skal underholde. Til trods for et par økonomiske brikker, der mangler at falde på plads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var mange skuffede tilhængere af Vordingborg Festuge, som frygtede, at Slotstorvet skulle ligge stille hen i uge 28. For det så i en kort periode ud til, at det ellers så populære arrangement måtte lukke ned permanent.

Men nu spiller de søde toner af glæde igen. For efter en decideret redningsaktion af Vordingborg Idrætsforening (VIF), så kan den store scene rejses igen.

Og netop på den store scene på Slotstorvet kan man snart høre lyden af Zididada, Infernal, Noah og Ida Corr.

Husk de up-coming musikere

quote Med de tilkendegivelser, vi har fået, der kan det ikke give underskud

Morten Brandt, formand for VIF

VIF har nemlig offentliggjort de fire navne som de første til at spille på Slotstorvet de to første dage af festugen.

- Zididada og Infernal åbner mandagen. Tirsdag kommer Noah og Ida Corr, siger Morten Brandt, formand for VIF, til Sydsjællands Tidende.

Kontrakterne er underskrevet med de store danske kunstnere, så musik og god stemning skal der nok komme. Men Morten Brandt tilføjer, at folk også skal huske, at man kan lytte til de håbefulde musikere på scenen på ruinterrænet.

Mangler et par detaljer

Men de store musiknavne til trods, så mangler der altså et par detaljer inden der kan festet helt igennem.

VIF skal nemlig have godkendt et tilskud til årets festuge af økonomiudvalget i Vordingborg Kommune. Derudover venter arrangørerne også en godkendelse fra SKAT til at blive momsfritaget, skriver Sydsjællands Tidende. 

voxpop.jpg
Læs også
Festuge reddet: Det er jo det eneste, der sker i Vordingborg
voxpop.jpg
Læs også
Festuge reddet: Det er jo det eneste, der sker i Vordingborg

Men det tager Finn Hemmingsen, der også står for at arrangere festugen, ganske roligt.

- Med de tilkendegivelser, vi har fået, der kan det ikke give underskud, siger han til Sydsjællands Tidende, og henviser til nogle mundtlige tilsagn fra SKAT og politisk side i Vordingborg.


Nyhedsoverblik