Hotelgæst idømt fire års fængsel: Voldtog ansat under julefrokost

Den voldsomme voldtægt foregik her på Hotel Comwell i forbindelse med en julefrokost. Foto: Tina Mortensen - TV ØST

Den 28-årige mand, der fredag blev kendt skyldig i voldtægt, har nu fået en dom på fire års ubetinget fængsel.

Fredag blev en 28-årig mand fra Rødovre kendt skyldig i en sag om en grov voldtægt på Hotel Comwell i Korsør.

Voldtægten fandt sted i december sidste år, og nu er mandens straf blevet udmålt.

10 af de 11 dommere og nævninge var enige om, at straffen skulle lyde på fire års fængsel. 

Læs også 28-årig kendt skyldig i voldtægt på Hotel Comwell

Den sidste nævning mente, at straffen skulle lyde på fire år og seks måneder, skriver Retten i Næstved.

Den lange straf skyldes, at voldtægten var af særlig grov karakter. Ud over frihedsberøvelse er den 28-årige blevet dømt til at betale i alt 130.000 kroner i erstatning til offeret. 

Blev slået flere gange

Voldtægten fandt sted ved en firmajulefrokost på Hotel Comwell i Korsør den 3. december sidste år.

Her blev en 34-årige kvindelig rengøringsassistent ifølge TV 2, der var ansat på hotellet, slået adskillige gange i hovedet og på kroppen med knytnæveslag. Hun blev revet i håret, presset op ad en væg, og der blev taget kvælertag på hende.

Efterfølgende voldtog manden hende, lyder det i anklageskriftet.

Læs også Formodet voldtægtsmand fængslet i fire uger

Han forsøgte ifølge anklagen at voldtage hende på ny, hvorefter han slog hende med flere slag i hovedet og på kroppen.

Den 28-årige udsatte kvinden for flere blufærdighedskrænkelser, og inden han flygtede, beordrede han hende ifølge anklagen til at blive på toilettet i 10 minutter, før hun måtte gå. 

00:38

Gense indslaget: Retten i Næstved har dømt en 28-årig mand skyldig i en brutal voldtægt mod en 34-årig kvinde på Hotel Comwel i Korsør.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App