Det vi har sammen

Voldsom brand lukkede Storebæltsbroen: Broen er nu genåbnet

Storebæltsbroen blev mandag eftermiddag lukket af en voldsom brand. Foto: Ivan Nielsen

Storebæltsbroen blev mandag eftermiddag ramt af problemer efter en brand i en lastbil. Efter flere timers lukning er broen dog nu helt genåbnet.

En voldsom brand har mandag eftermiddag lukket Storebælsbroen for al trafik i mere end en time.

Broen er klokken 16.55 blevet helt genåbnet for trafik igen efter flere timers hel eller delvis lukning for både biler og tog.

Kæmpe røgfane over broen

Det var en lastbil, der klokken 13.16 brød i brand i retning mod Fyn fra Sjælland, erfarer TV ØST. Det er dog ikke lykkedes at bekræfte denne oplysning hos Fyns Politi, der tager sig af sagen. Derfor kan vi heller ikke sige, hvad der præcist er sket.

Øjenvidner har dog fortalt om en voldsom røgfane, der stod op fra broen, og om et omfattende redningsarbejde.

 

  Foto: René Lind - Lind Foto

Brand slukket på 20 minutter

Det tog omkring 20 minutter at slukke branden på stedet, men myndighederne har alligevel været meget forsigtige med at genåbne trafikken hen over broen. 

Det tog mere end en time, før broen kunne genåbnes i ét spor i retning mod Sjælland - og først efter mere end tre timer blev togtrafikken genoptaget. Klokken 16.55 blev broen erklæret helt genåbnet.

Der er dog en masse kø, der skal afvikles hen over broen, oplyser Storebæltsforbindelsen.

Artiklen er opdateret

  • 02. jul 2018 kl. 14:40 Artiklen er opdateret efter broen genåbnede i retning mod Sjælland.
  • 02. jul 2018 kl. 16:01 Artiklen er opdateret og gennemskrevet efter broen genåbnede for togtrafik.
  • 02. jul 2018 kl. 17:03 Artiklen er opdateret efter broen er genåbnet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App