Voldsom brand i klubhus med våben og ammunition

Klubhuset, der ligger Ved Kohaven bag Nykøbing FCs baner, er ødelagt af flammerne. Foto: Per Rasmussen

Et større område i Nykøbing Falster blev onsdag afspærret, da der opstod brand i Nykøbing F. Skytteforenings klubhus.

Hele 25 brandmænd kæmpede med at få flammerne under kontrol, da der onsdag eftermiddag opstod en brand i Nykøbing F. Skytteforenings klubhus.

Anmeldelsen om den voldsomme brand tikkede ind klokken 14.33, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Der var båden våben og ammunition i klubhuset, så man var bekymret for, om røgen var giftig, siger vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Men røgen steg til vejrs og trak væk fra byen, så vi afspærrede kun et område omkring klubhuset, tilføjer vagtchefen. 

Ødelagt af flammerne

Klubhuset, der ligger Ved Kohaven bag Nykøbing FCs baner, er ødelagt af flammerne.

- Det var angiveligt en havetraktor, der antændte branden i klubhuset, men det skal vores teknikere nu undersøge nærmere, fortæller Ehm Christensen.

Ingen kom ifølge politiet til skade ved branden. 

  Foto: Per Rasmussen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App