Voldsom brand i Glumsø: En lade udbrændte

En lade i Gulmsø stod søndag eftermiddag i brand, og røgen bredte sig ud over markerne. Foto: René Lind

Brandvæsenet brugte søndag eftermiddag og aften på at slukke en voldsom brand i en lade i Glumsø. Årsagen skal nu undersøges.

En lade i brand sendte sent søndag eftermiddag store røgmængder ud over markerne i Glumsø..

Det var en lade på 25 x 50 meter, der stod i lys lue på Åvej i Tyvelse, og det sendte store mængde røg ud over markerne.

- Ilden er formentlig opstået i nogle maskiner, siger vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag morgen til TV ØST.

- Da vi kommer derud, er laden fuldstændig overtændt, og laden er stort set nedbrændt nu, suger han.

Foran hallen stod et antal halm- eller høballer, som også var antændt, og brandvæsenet fik dem spredt ud, så de hurtigere kunne brænde ud. Sluknings- og efterslukningsarbejdet tog nogle timer. 

Der bliver mandag iværksat en brandundersøgelse, som skal afdække årsagen til branden. 

Artiklen er opdateret

Artiklen er opdateret mandag morgen

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App