Voksne bygger med Lego - det er ligesom at male i 3D

Rune Lander Petersen er udstiller og medlem af Danmarks Lego entusiast forening. Foto: Lars Andersen - TV ØST

Lego-entusiaster mødtes søndag ved Næstved for at nyde hinandens kreationer af klodser. Se flere billeder nederst i artiklen.

Både børn og voksne kunne søndag bruge et par timer på at lure på Lego ved Sydsjællands største udstilling i Karrebæksminde.

Det var Danmarks Lego entusiast forening "Byggepladsen", som i dag havde indtaget lokalerne her på Karrebæksminde Privatskole.

Den landsdækkende forening tæller over 600 medlemmer, og mange af dagens store kreationer har taget flere måneder at bygge.

Artiklen fortsætter under videoen.

01:45

Se de mange Lego-kreationer i videoen her. Foto: Lars Andersen

Luk video

- Størrelsen har ikke den store betydning, men når man først er gået i gang, så griber det om sig. Så tænker man; man vil gerne have det med, og så vil man også gerne have det med, forklarer Rune Lander Petersen, der er udstiller og medlem af Danmarks Lego entusiast forening.

Artiklen fortsætter under billedet.

Udstiller og medlem af "Byggepladsen" Daniel Andersen. Foto: Lars Andersen - TV ØST

Foreningen blev stiftet i 2003 og har ingen optagelseskrav, udover at man skal være fyldt 13 år - og naturligvis være vild med Lego-klodser.

- At bygge med Lego er ligesom at male i 3D. Man kan få alle mulige udtryk ud af en firkantet klods ved at sætte dem sammen på alle mulige andre måder, end naboen har gjort det, fortæller udstiller og foreningsmedlem Daniel Andersen.

  Foto: Lars Andersen - TV ØST

  Foto: Lars Andersen - TV ØST

  Foto: Lars Andersen - TV ØST

  Foto: Lars Andersen - TV ØST

  Foto: Lars Andersen - TV ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App