Det vi har sammen

Vognmand efter voldsom brand: Troede opkald var en joke

En vognmand troede først, at nogen tog pis på ham, da han fik at vide, at hans tre lastbiler var ødelagt i en brand natten til søndag. Foto: René Lind

En vognmand fra Vemmelev troede først, det var en joke, da han hørte, at hans tre lastbiler var ødelagt i en brand i nat.

Vognmand Kenneth Buch fra Vemmelev måtte stå op til en trist virkelighed for sin vognmandsvirksomhed KB Transport søndag morgen.

Natten til søndag blev hans tre lastbiler nemlig ødelagt af en voldsom brand i Vemmelev mellem Korsør og Slagelse.

Kenneth Buch var til julefrokost med firmaet i Sønder Omme i Jylland, da han fik den triste besked omkring klokken 03.30 i nat.

- Jeg lå og sov, da jeg blev ringet op af politiet. Jeg troede først det var nogen, der tog pis på mig. Men det var der ikke, siger Kenneth Buch. 

Læs også Tre lastbiler ødelagt i voldsom brand

Han har endnu ikke selv set skaderne på hans to Scania lastbiler og Volvo lastbil. Men ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er to af dem helt udbrændt, mens den sidste blev svært skadet ved branden.

- Jeg har intet overblik over situationen, og jeg kan ikke overskue konsekvenserne. Men det betyder jo, at der er nogen pakker, der ikke bliver afleveret til tiden, siger Kenneth Buch.

Politiet ved endnu ikke, hvad der er årsagen til branden. De tror ikke at branden er påsat, men de kan heller ikke udelukke det. Derfor vil de gennemføre en brandundersøgelse i de nærmeste dage. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App