Vittinghus overlever tre matchbolde i tysk avancement

Hans-Kristian Vittinghus lignede en taber, men kæmpede sig tilbage og slog verdens nummer 92 i German Open.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmarks tredjebedste herresingle i badminton og nummer 13 i verden, Hans-Kristian Vittinghus fra fra Team Skælskør-Slagelse, er klar til anden runde ved German Open.

Tirsdag vandt han sin første kamp over englænderen Toby Penty med cifrene 17-21, 23-21, 21-16.

Vittinghus måtte dog iscenesætte noget af et comeback, inden sejren var hjemme. Danskeren var nede med et sæt og bagud klart i andet sæt, hvor han overlevede tre matchbolde, inden han sejrede i tre sæt.

Penty rangerer som nummer 92 i verden og burde ikke volde Vittinghus problemer, men med til historien hører, at danskeren har døjet med en skade op til turneringen.

Udnyttede sin første sætbold

Vittinghus fik dog en god åbning på kampen med føringer på 3-0 og 8-3, men derefter fik englænderen gang i en stime, der bragte ham foran 11-9.

Penty dominerede nu og vekslede 12-12 til føring 16-12, og det satte han ikke over styr. Han udnyttede sin første sætbold. 

hans-kristian_vittinghus.jpg
Læs også
Hans-Kristian Vittinghus vinder Australian Open
hans-kristian_vittinghus.jpg
Læs også
Hans-Kristian Vittinghus vinder Australian Open

I andet sæt fulgtes spillerne ad til 6-6, men herefter vandt Penty otte af de næste ti bolde og kom foran 14-8.

Vittinghus lignede en taber

Vittinghus lignede en taber, men satte en flot serie sammen og reducerede fra 10-16 til 15-16.

Penty spillede sig dog alligevel til to matchbolde ved 20-18, men Vittinghus afværgede dem begge samt endnu én ved 20-21, inden han selv tog sættet med 23-21.

Englænderen kom bedst fra start i det afgørende sæt med en føring på 5-1, men Vittinghus fik kontakt igen ved 8-8 og bragte sig siden foran 16-9. Derfra kørte danskeren sejren sikkert hjem.

Vittinghus er seedet ni i turneringen, der hverken har deltagelse af Jan Ø. Jørgensen eller Viktor Axelsen.

De tre spillere skal efter planen i næste uge spille All England, men Jan Ø. Jørgensen er dog tvivlsom på grund af en skade.


Nyhedsoverblik