Vintervejret bliver gråt i gråt den kommende uge

Danmark sidder i gråvejrssaksen denne uge, lyder prognosen fra DMI, der ikke spår hvid jul gode chancer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kommende uge bliver grå, grå og atter grå.

Sådan lyder prognosen fra Jesper Eriksen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt mandag morgen.

- Vi sidder godt og grundigt i gråvejrssaksen denne uge. Vejret vil være præget af en del skyer, fordi svage fronter skal ind over landet fra sydvest, siger han.

- Hvis solen kommer frem denne uge, er det kun i korte perioder. Så det er med at nyde den, når den er der.

Hele ugen kommer temperaturerne til at ligge mellem en og fem graders varme. Så når der fra tirsdag og frem ventes en smule nedbør, vil det falde som regn.

quote Hvis solen kommer frem denne uge, er det kun i korte perioder. Så det er med at nyde den, når den er der

Jesper Eriksen, vagthavende meteorolog, DMI

Den eneste sne, som man kan være heldig at opleve denne uge, er faldet natten til mandag i Vendsyssel.

- Så det bliver spændende at se, om der alligevel er nogle børn lokalt i Vendsyssel, der kan komme ud at kælke mandag morgen. Det har der jo ikke været meget af denne december, siger Jesper Eriksen.

Det overskyede vejr betyder, at der ikke er de store udsving mellem temperaturerne dag og nat. Kun natten til tirsdag er der lokalt mulighed for en smule nattefrost.

Onsdag tager vinden til 

Ugen starter vindstille ud, men onsdag vil vinden tage til og kunne blive jævn til hård fra sydøst.

- Så onsdag kan det komme til at føles koldere, end termometrene viser, siger den vagthavende meteorolog.

Allerede torsdag stilner vinden af igen, og resten af ugen ser kun ud til at have korte perioder, hvor vinden frisker op.

vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år
vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år

Med juleaften lige om hjørnet er det store spørgsmål, om vejrguderne har en hvid jul gemt i ærmet dette år.

- Lige nu synes den landsdækkende hvide jul meget, meget langt væk. For det tyder på, at der allersidst på ugen er et mildere vejrsystem på vej ind over Danmark.


Nyhedsoverblik