Vindmøller udnytter bølgekraft: Sådan virker de

Floating Power Plant i Bandholm har skabt et flydende fundament til havvindmøller, der udnytter bølgernes kraft. Læs hvordan, systemet virker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Havvindmøller har gennem årene skabt strøm til alt fra elkedler til fjernsyn.

Men der er mere at komme efter. Det mener i hvert fald et firma i Bandholm på Lolland, der har opfundet et havvindmøllefundament, som kan trække endnu mere strøm ud af møllens placering.

De har nemlig formået at udnytte den bølgeenergi, der ligger lige for.

- Vi udvikler flydende fundamenter til vindmøller, som så bare har den lille særhed, at den integrerer bølgekraft ind i fundamentet, siger Anders Køhler,  direktør i Floating Power Plant, til TV ØST.

quote Vi vil gerne være der, hvor der er masser af vind masser af bølger og dybt vand, og der vil de andre ikke være

Anders Køhler,  direktør i Floating Power Plant

Dermed er det lykkes Floating Power Plant at gøre det unikke: At producere strøm fra vind og vand på én gang. 

I animationen herover kan du se, præcis hvordan fundamentet virker. Selve forklaringen kommer her:

Vindmøller kan placeres på dybt vand

Den første forudsætning for, det flydende fundament til havvindmøllen skal skabe energi, er, at det skal stå på minimum 45 meters dybde. På helt op til 250 meters dybde vil den kunne generere strøm.

Og allerede her adskiller opfindelsen sig fra de gængse havvindmølleparker.

- Vi vil gerne være der, hvor der er masser af vind masser af bølger og dybt vand, og der vil de andre ikke være, forklarer Anders Køhler.

Selve vindmøllen producerer energi på den gængse facon. De store vindmøllevinger vender sig efter vinden, og strømmen, den genererer, bliver opsamlet i en transformatorstationen. Vindmøllerne, der vil kunne placeres på fundamentet, producerer fem til otte megawatt. 

Grafisk oversigt over, hvordan testsitet virker.
Grafisk oversigt over, hvordan testsitet virker. Foto: Floating Power Plant

Flydere udnytter bølgeenergi

Fundamentet, som vindmøllen står på, er der, hvor firmaets opfindelse adskiller sig fra de andre.

Der er nemlig ikke tale om et fast fundament, men om en stabil flydende platform, der også indeholder en masse flydere, som kan udnytte bølgernes energi.

Selve platformen flyder på tre ben, der alle er under vandet. Hvert af disse ben har påsat en plade, der får fundamentet til at være stabilt.

Også en anden struktur under vandet sørger for at forankre fundamentet. På animationen kan man se flere kabler gå fra platformen og mod havbunden. Det ene er et strømkabel, de andre forankrer hele stationen.

Løber gennem store kabler

Selve platformen kan stadig dreje sig og vende sig mod bølgerne, så bølgerne rammer flyderne forfra.

Flyderne bevæger sig med bølgerne, og den energi, det skaber, bliver i store kasser lige over via avanceret teknologi omdannet til strøm.

Strømmen bliver ligesom vindenergien sendt via kabler til en transformatorstation. Herfra sendes strømmen videre ind til land gennem store kabler, der enten ligger på havbunden eller er gravet ned.

Platform skal kunne stå helt stille

Ifølge virksomheden bag er en meget væsentlig del af det flydende fundament, at der på bagsiden er så få bølger, at det er muligt for servicepersonale at komme til møllerne.

- Hvis ikke du kan det, så står din vindmølle stille, hvis den er gået i stykker, og det koster for hvert minut, siger Anders Køhler.

På bagsiden af platformen vil op til 60-70 procent af bølgernes energi være fjernet, og derfor vil det være muligt at lægge til i båd.

Derfor er det ifølge direktøren faktisk nemmere at få deres flydende fundament til at ligge stille nok.

Stort potentiale i Skotland og Wales

- I modsætning til hvad man skulle tro, så er faktisk nemmere at få fundamentet til at stå stille, når man udnytter bølgeenergien i den flydende platform, end det er i de almindelige vindmølleparker, forklarer han.

Det flydende fundament fungerer bedst med meget vind og vejr, og derfor er Danmark ikke et marked for virksomheden. Der er ikke dybt nok vand, og der er ikke nok bølger.

I udlandet er der til gengæld stort potentiale, og de to første projekter i Skotland og Wales som vil benytte teknologien er i hus. 


Nyhedsoverblik