Vinderen af Den Store Bagedyst er ny dommer i konkurrencen – i 5. A

Andrea Søllested fra Næstved, der sidste år vandt Den Store Bagedyst var i dag meddommer i selvsamme konkurrence – på Holmegaardskolen i Fensmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste år vandt Andrea Søllested fra Næstved "Den Store Bagedyst" på Danmarks Radio.

I dag var hun dommer i finalen hos 5. A’s Store Bagedyst på Holmegaardskolen i Fensmark.

Det var en pige fra klassen, der foreslog klasselærer Kirsten Jappe, om de ikke skulle lave deres egen udgave af programmet, skriver Sjællandske. De 27 elever i klassen blev delt op i mindre grupper, som skulle bage deres egen kage. Den skulle bestå af flere lag, og så har eleverne brugt tiden efter skole på at prøvebage kagerne op til den store bagedystfinale.

Og i dag kom finaledagen. Her kunne Andrea Søllested råbe vinderne op.

- Vinderen af 5.A’s Store Bagedyst er den kage, som vi synes både harmonere i udseende og udtryk, men også den kage, som vi synes smager rigitg dejligt og har et flot snit. Og det er nougatkagen.

Har du lyst til at smage nougatkagen, så ligger opskriften lige her:

Toffifee Kage:

3 æg
3 spsk koldt vand
100 g sukker
75 g mel
3-4 spsk kakaopulver, usødet
1 spsk bagepulver
100 g hakkede hasselnødder
150 g chokolade Toffifee

Chokoladecreme:
250 g mørk chokolade
200 g nougat
750 g piskefløde


Tilberedning:

Forbered chokoladecreme:
Hak chokolade og nougat og kom det i en skål. Find en gryde og varm fløden til medium varme, indtil det begynder at koge. Fjern gryden fra varmen og hæld fløden over chokolade-nougaten i skålen. Omrør indtil blandingen bliver glat og til blandingen bliver lidt tykkere i konsistensen. Lad det herefter køle i to timer.

Forbered kagen:
Forvarm ovnen til 175 grader. Fedt og mel en rund støbeform på 25 centimeter i diameter. Bland mel, kakaopulver og bagepulver i en skål.
Adskil æggehvider fra æggeblommer. Bland med en el-mixer æggehviderne sammen med 3 spsk koldt vand, indtil det er fast. Gradvist tilføj sukker, pisk konstant indtil sukkeret er opløst.
Tilføj æggeblommer, et ad gangen. Vend herefter melet forsigtigt i blandingen. Hæld blandingen i formen. Bag i 20 til 25 minutter. Nedkøl derefter på en rist.
Brun hasselnødder over medium-høj varme på en pande eller gryde. Hak hasselnødderne og tilføj dem til chokoladecremen. Pisk blandingen med en mixer på medium hastighed, indtil blandingen er glat. Placer kagen på et fad. Opdel kagen i to lag. Spred cremen på den første kagelag skiftevis med et lag af kafe, og slut med et lag af chokolade-hasselnød-creme.
Drys med kakaopulver, dekorer med hakkede hasselnødder og Toffifee.

 


Nyhedsoverblik