Vinbonden Betina glæder sig over fantastisk vinår

Årets danske vinhøst slår alle rekorder i både mængder og kvalitet. Hos Røsnæs Vingaard ved Kalundborg jubler vinbonden Betina Newberry.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En sommerhed september gav de danske vinavlere den bedste høst nogensinde og mulighed for at hæve kvaliteten.

Og hos Røsnæs Vingaard ved Kalundborg har vinbonde Betina Newberry svært ved at skjule sin begejstring.

- Året i år har været fantastisk fra starten af. Vi havde to måneder før sommerferien, hvor vi havde rigtig god varme, ikke noget regn og en sommerferie, hvor der kom sol lige efter regnen, siger Betina Newberry til TV ØST og tilføjer:

quote  Vores druer har siddet og været tørre hele tiden. Det betyder, at druernes kvaliteter er helt i top

Betina Newberry, vinbonde på Røsnæs Vingaard

- Så vores druer har siddet og været tørre hele tiden. Det betyder, at druernes kvaliteter er helt i top.  

Færdig før tid

Det optimale vinvejr betyder, at Røsnæs Vingaard allerede nu er færdig med at plukke årets vindruer, selvom de på dette tidspunkt normalt stadig ville være i gang med at plukke.

Danmark blev først godkendt til at sælge danskproduceret vin i 2000. Dengang var der seks producenter. I dag er der omkring 1200 medlemmer af vinavlerforeningen. De fleste er dog hobbyavlere.


Nyhedsoverblik