Vind, vejr og juleferie skaber tæt trafik over Storebælt

Storebæltsbroen er i risiko for at lukke i aften, hvis det blæser mere end 25 meter i sekundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trafikken er tæt i dag, hvor rigtig mange danskere skal hjem fra juleferie. Det udviklede sig tidligere i dag til en mere end to kilometers lang kø fra betalingsanlægget på Fyn og til omkring halvdelen af højbroen på Storebælt mod Sjælland.

Det oplyser Vejdirektoratet til TV ØST.

I modsatte vejbane fra Sjælland mod Fyn har køen været knap så tung. Her er det primært ved betalingsanlægget, at bilisterne holder stille.

Årsagen til den tætte trafik og kødannelse skyldes de mange mennesker, som er på vej hjem fra juleferie.

Risiko for en lukket bro

Derudover er blæsten en anden årsag, og inden længe vil den formentlig tage fart.

I hvert fald regner DMI med, at det i aften vil blæse med 25-28 meter per sekund. Såfremt det er tilfældet, er der risiko for, at Storebæltsbroen vil lukke. Derfor opfordrer DMI til, at man tager turen over broen inden midnat.

Vejdirektoratet anbefaler, at man løbende holder sig orienteret om vejrsituationen og tilstandene på vejene, hvis man skal ud at køre senere i dag.


Nyhedsoverblik