Ville give gratis ophold til trængte familier: Flere dukkede aldrig op

Høve Strand Camping udlovede et gratis ophold på campingpladsen til økonomisk trængte familier. Men flere familier er aldrig dukket op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg vil gerne glæde en lille familie på max fire personer, der ikke har råd til at komme på sommerferie i år og vil derfor tilbyde et gratis ophold, sådan skrev Jan Vilhelmsen, forpagter på Høve Strand Camping, på Facebook i slutningen af april.

Han ville stille et fuldt møbleret telt med senge, service, bord og stole tilrådighed. 

campingvogn.jpg
Læs også
Mand bestilte campingudstyr og brætspil for 275.000 kroner af kommunens penge
campingvogn.jpg
Læs også
Mand bestilte campingudstyr og brætspil for 275.000 kroner af kommunens penge

Efterfølgende fik han omkring 400 ansøgninger fra personer, der gerne ville tage imod tilbudet. Men trods den store interesse har teltet stået tomt sommeren over. 

- En meldte afbud fordi hun var blevet sendt i arbejde, og det er jo helt reelt, men de to andre er bare aldrig dukket op, så det er ret ærgerligt, siger Pia Vilhelmsen, der er gift med forpagteren og som har stået for alt de praktiske i forbindelse med det gratis ophold.

Stor succes sidste sommer

Hun fortæller, at det er anden gang, de udlover et gratis ophold. Sidste år tog fire familier imod tilbudet og tilbragte en uge på campingpladsen.

- Der kom de allesammen, og de var simpelthen så glade, og børnene syntes det var super herligt, selvom vejret ikke var særlig godt, siger Pia Vilhelmsen og tilføjer, at det hovedsageligt er for børnenes skyld, de gør det:

- Når nu vi har et telt stående, så kunne det være godt for dem at komme ud få noget frisk luft.

Forsøger en sidste gang

Nu har parret fundet en fjerde familie, som de har tilbudt et gratis ophold på campingpladsen. Det er meningen, familien skal komme senere på måneden.

- Så håber vi det lykkes denne gang, men det tror jeg nu også, det går, siger Pia Vilhelmsen.

Læs også
Ny lov træder i kraft: Statens campingpladser skal sælges
Læs også
Ny lov træder i kraft: Statens campingpladser skal sælges

Oplevelsen har dog fået hende til at tænke på, om de skal gribe det anderledes an til næste sommer. 

- I stedet for selv at stå for det, vil vi nok henvende os til nogle af de organisationer, der har kontakt til de udsatte familier og bede dem om at finde nogle egnede. Det er svært at sidde og gennemskue de mange facebookopslag, alle kan jo skrive en sang fra de varme lande, så organisationerne har nok mere fingeren på pulsen, fastslår hun.


Nyhedsoverblik