Det vi har sammen

Vikar dømt for at befamle 16-årig elev

Foto: TV ØST

En 22-årig mandlig lærervikar er blevet dømt for at befamle en 16-årig elev på en uddannelsesinstitution for unge i Faxe Kommune.

En sag om at befale en 16-årig pige på en uddannelsesinstitution for unge i Faxe Kommune har fået sin afslutning.

Mandag blev en 22-årig mandlig lærervikar ved Retten i Næstved nemlig dømt for blufærdighedskrænkelse over for en 16-årig pige. Det oplyser Ulrik Birk Gotfredsen, anklager ved Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, til TV ØST.

Ifølge anklageren havde den 22-årige mand flere gange opført sig upassende over for den 16-årige pige, da han arbejdede på en uddannelsesinstitution for unge i Faxe Kommune.

Umiddelbart vil jeg mene, at 20 dages betinget fængsel er rimeligt nok

Ulrik Birk Gotfredsen, anklager ved Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi

Her har han blandt andet befamlet pigen og opført sig upassende ved at sige, at hun gerne måtte sende ham nøgenbilleder af sig selv, og han har spurgt, om han måtte "se hendes røv".

Havde et tæt forhold

Manden er blevet idømt 20 dages betinget fængsel.

Ved retten kom det ifølge anklageren frem, at vikaren og eleven havde et tæt forhold. Dommeren lagde ifølge anklageren ved sin domsafgivelse desuden vægt på, at der kun var tale om et enkeltstående tilfælde.

- Umiddelbart vil jeg mene, at 20 dages betinget fængsel er rimeligt nok, siger Ulrik Birk Gotfredsen, anklager ved Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, til TV ØST.

Anklageren havde dog krævet mellem 40 til 60 dages fængsel.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App