Vidner så en bil i Stigsnæs Havn: Redningsaktion sat i gang

Det viste sig dog, at der ikke var nogen mennesker i bilen. Hvordan den er havnet i vandet, vides endnu ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandvæsnet bevæbnet med redningsbåd, politi og ambulance rykkede tidligt i morges ud til en mulig redningsaktion i Stigsnæs Havn.

Vidner havde nemlig set en bil i vandet og derfor varskoet politiet.

Da redningsmandskabet nåede frem, viste det sig dog, at der ikke var nogen mennesker i bilen.

- Det er en ældre, ikke-indregistreret bil. Vi ved ikke endnu, hvordan den er endt i havnen, siger Poul Christoffersen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kun en lille del af taget på bilen var synligt i vandet. Politiet og Falck har her til morgen arbejdet på at få bilen op af vandet.


Nyhedsoverblik