Vidner i rockersag fra Næstved har glemt egne forklaringer

En række vidner var tirsdag indkaldt i sagen, hvor to unge mænd fra Næstved er tiltalt for drabsforsøg. Men det kneb med talelysten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Østre Landsret på Bredgade i København dannede tirsdag rammen for andendagen i den ankesag, hvor to Næstved-teenagere med rockerrelationer vil frifindes for drabsforsøg.

Her var det anklagerens plan at en række vidner skulle afgive deres forklaring. En mission, hun dog ikke havde ubetinget succes med. For to af vidnerne var det på forhånd ikke lykkedes politiet at få fat i, og flere af de øvrige ønskede ikke at udtale sig eller havde meget svært ved at huske. 

Bandidos_digi.jpg
Læs også
Næstved-rockere dømt for drabsforsøg: Nu vil de frifindes
Bandidos_digi.jpg
Læs også
Næstved-rockere dømt for drabsforsøg: Nu vil de frifindes

Sagen kredser hovedsageligt om en episode, der fandt sted ved REMA 1000 på Parkvej i Næstved i efteråret 2016. Her blev en 30-årig mand med relation til rockergruppen Satudarah ramt af fire skud, men slap med livet i behold.

Det er blandt andet denne episode, de to unge mænd, der har relationer til Bandidos, blev dømt for ved Retten i Næstved i juli 2017.

Vigtige vidner dukkede ikke op

Manden, der blev skudt, var i dag indkaldt som vidne i Østre Landsret. Men han dukkede ikke op, da politiet ikke har kunnet finde frem til ham.

Det samme gjorde sig gældende for et andet indkaldt vidne. En mand med relation til de to tiltalte.

En række andre vidner var dog mødt frem i retten. Blandt andre familiemedlemmer og venner til de tiltalte.

Flere af dem ønskede dog enten ikke at udtale sig, eller kan nu ikke længere huske de ellers ganske detaljerige forklaringer, de tidligere havde afgivet over for politiet. Det samme gjorde sig i øvrigt gældende i byretten. 

Bandidos
Læs også
To rockere fra Næstved dømt skyldig i drabsforsøg
Bandidos
Læs også
To rockere fra Næstved dømt skyldig i drabsforsøg

Dette faldt da også retsformanden for brystet, da han tørt bemærkede, at de, deres unge alder taget i betragtning, ellers burde have en ganske god hukommelse. 

De afviste alle at være blevet presset af nogen til ikke at sige noget i retten.

Tilknytning til Bandidos

Anklageren måtte derfor referere en del til tidligere politiafhøringer og forklaringer fra byretten. Desuden var nogle af vidnerne - blandt andet en række veninder til de tiltalte - trods alt lidt mere snakkesaglige.

Flere af dem fortalte, at de godt vidste, de to tiltalte var involveret i den lokale Bandidosgruppe. Og én berettede, at de to på en køretur havde reageret noget ophidset over at have set en mand med Satudarah-relationer. Det var samme mand, som de to er dømt for senere på aftenen at have ramt med flere skud.

Sagen forventes at strække sig over fem retsdage, og fortsætter onsdag i Østre Landsret.


Nyhedsoverblik