Vidne: Tiltalt i vild flugt skyldte 80.000 kroner væk

Et offer, der blev skudt i benene, fortæller, at den tiltalte var presset, fordi han skyldte penge væk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand skyldte 80.000 kroner væk, inden han begav sig ud på en vild flugt fra politiet, som efterlod syv røvede biler og 20 ofre.

Det fortæller det første offer i sagen, som torsdag vidner ved Retten i Næstved.

- Han sagde til mig, at han skyldte 80.000 kroner væk, og han var desperat for at skaffe nogle penge, siger offeret i retten.

Offeret var ven med den tiltalte. De havde sovet sammen i offerets hus natten til 16. september, hvor den kaotiske flugt fandt sted. 

Skudt i benene med en pumpgun

Ifølge offeret var den 51-årige tiltalte stille og rolig om fredagen, og de to hyggede, selv om den tiltalte var nervøs, fordi han skyldte penge.

politi_til_stede.jpg
Læs også
Politiet leder efter ukendt gerningsmand: Har truet sig til biler efter skudepisode
politi_til_stede.jpg
Læs også
Politiet leder efter ukendt gerningsmand: Har truet sig til biler efter skudepisode

- Flere gange i løbet af fredag aften spurgte han, om jeg ikke vil være med til at begå et røveri, men jeg sagde nej hele tiden, siger offeret.

Han faldt efterfølgende i søvn og blev morgenen efter vækket af den 51-årige, som med elefanthue rundt om halsen og sort tøj sagde, at han havde travlt, fordi han skulle skaffe nogle penge hurtigt.

Da offeret ikke ville være med til at begå et røveri, råbte han: "Så kan jeg lige så godt skyde dig".

Offeret blev efterfølgende skudt i benene med en pumpgun og fik slået hul i hovedet med et baseballbat.

I retten torsdag er han så bange, at han kun kan vidne, hvis den tiltalte føres ud af retslokalet. 

- Jeg er bange. Han prøvede jo at slå mig ihjel, så jeg vil ikke se ham igen, siger han i vidneskranken.

politi_til_stede.jpg
Læs også
Tiltalt i vild menneskejagt: Jeg var helt skudt af på stoffer
politi_til_stede.jpg
Læs også
Tiltalt i vild menneskejagt: Jeg var helt skudt af på stoffer

Nægter sig skyldig

Da den tiltalte har forladt lokalet, giver skudofferet forklaringen, som går stik imod det, som den tiltalte forklarede tidligere på ugen.

Her forklarede den 51-årige, at rollerne havde været omvendt, og at det var den tiltalte, som havde været i livsfare.

Han kunne dog ikke forklare, hvordan skudofferet endte med 12 hagl i benene og armen. Han kunne heller ikke forklare hullet i hovedet, som krævede syninger med ni sting.

Den 51-årige nægter også at stå bag den efterfølgende menneskejagt, der varede i ti timer og endte med, at den tiltalte blev anholdt i en af de biler, han havde røvet på Amager.

Der ventes dom i sagen 28. juni.


Nyhedsoverblik