Elever fortsætter protest mod fraværsregler torsdag - vicerektor har forståelse for protesten

Vicerektoren på Nakskov Gymnasium & HF er skuffet over, at eleverne ikke deltager i undervisningen, men forstår deres frustrationer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har blokeret alle indgangene for lærerne på gymnasiet og nægter dem at komme ind til deres undervisning.

Sådan lød det onsdag morgen fra elevrådsformanden på Nakskov Gymnasium & HF. Eleverne har nemlig protesteret hele dagen i protest mod de nye fraværsregler.

Og Ole Skibsted, der er vicerektor på skolen, er umiddelbart skuffet over, at eleverne ikke deltager i undervisningen.

Det bliver dog hurtigt efterfulgt af et men.

- Der er indført en fraværshåndtering, som ikke er rimelig, siger Ole Skibsted.

Ifølge Folketidende har eleverne planer om at fortsætte boykot af undervisningen igen torsdag.

Nye regler virker demotiverende

På Nakskov Gymnasium & HF har de moduler på 90 minutter. Kommer en elev fem minutter for sent, får vedkommende med de nye regler 100 procent fravær. Og det er ikke retfærdigt, lyder det fra vicerektoren.

udklip.jpg
Læs også
Strejken breder sig - elever blokerer indgange på gymnasium i protest
udklip.jpg
Læs også
Strejken breder sig - elever blokerer indgange på gymnasium i protest

- Det, der burde være noget, der strammede op og motiverede dem til at komme, kan meget vel have den modsatte effekt. Det kan virke demotiverende for dem at komme, når de alligevel ved, at de får fravær for alle 90 minutter – selv om de kun er kommet fem minutter for sent, siger Ole Skibsted.

- 100 procent fravær, fordi man bliver tvunget til at gå til tandlæge fem minutter før tid eller cyklen er punkteret og man kommer fem minutter for sent, så får man 90 minutters fravær, det kan jo ikke være rimeligt og retvisende.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Løsningen er det nuværende system

De nye fraværsregler trådte i kraft den 22. oktober i en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet med det formål at nedbringe fraværet blandt eleverne på de gymnasiale uddannelser.

Men ifølge Ole Skibsted har de i forvejen et udmærket system til at registrere fravær.

- Løsningen burde være det, vi har praktiseret indtil nu. Nemlig at man laver en graduering. Hvis en elev kommer fem minutter for sent, så skal vedkommende selvfølgelig ikke have 100 procent fravær, så får man 10 eller 15 procent fravær. Det kan vi i det system, vi har, og det er meget mere retvisende og opleves som retfærdigt, lyder det fra Ole Skibsted, som tilføjer:

- Selvfølgelig har det også nogle konsekvenser, at man kommer for sent. Hvis en elev konsekvent kommer for sent, så noterer vi os det og siger, den går bare ikke, og så er vedkommende i søgelyset og udsat for sanktioner af forskellig art. Men den håndtering, som vi er blevet pålagt, giver ikke et retvisende indtryk af elevernes faktiske fravær, og det virker demotiverende for eleverne.

elever_strejker.jpg
Læs også
Gymnasieelever protesterer over nye fraværsregler: - Det er ikke rimeligt
elever_strejker.jpg
Læs også
Gymnasieelever protesterer over nye fraværsregler: - Det er ikke rimeligt

Mandag demonstrerede eleverne fra HTX i Vordingborg mod de nye fraværsregler foran rådhuset i Vordingborg. De håber, at deres protest vil give genklang hos politikerne, så de lemper reglerne. 

Ifølge Folketidende forventer Maribo Gymnasium at protestere over fraværsreglerne torsdag.

 


Nyhedsoverblik