Viceborgmester: Danmarks Naturfredningsforening er for kritiske

Danmarks Naturfredningsforening kritiserer Odsherred Kommune for planer om fabriksudvidelse i Lumsås. Morten Egeskov (V) mener, de er for kritiske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medicinalgiganten Lundbeck ønsker at udvidde deres fabrik i Lumsås i Odsherred. Det synes kommunen umiddelbart lyder som en glimrende idé, hvorfor de har fremsat et lokalplansforslag, der skal give dem tilladelse.

Men Danmarks Naturfredningsforening er bange for, at et grønt lys til projektet vil slukke et lys i naturen. I et høringssvar kritiserer de derfor både processen op til vedtagelsen af lokalplanen og selve udvidelsen.

- Udvidelsen er meget stor i landskabet. Og så er det et kystområde, og Lundbeck vil gerne udvide ned ad en bakke mod vandet. Ud mod kystskrænten. Det synes vi er et stort problem, siger Nora Tams, formand i DN Odsherred, til TV ØST.

Men formand for Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune, Morten Egeskov (V), mener kritikken er for meget.

- Jeg synes faktisk, vi har taget meget hensyn til landskabet og stillet krav om beplantning og så videre, så jeg synes, de er for kritiske. Der skal være mulighed for at have en virksomhed, produktion og arbejdspladser i Odsherred, siger han som svar på tiltale.

Borgermøde vil give flere svar

De mange henvendelser fra sommerhusejere i området omkring fabrikken gør indtryk for udvalgsformanden, men han håber at kunne berolig dem i aften.

- Jeg håber dels, at vi får givet svar på spørgsmålene, det jo formålet med det hele, og dels at der er nogle sommerhusejere, der går beroligede hjem, hvis de har en opfattelse af, at deres vandudsigt bliver påvirket, siger han.

Han er dog ikke helt afvisende overfor også at lytte til bekymringerne.

- Det er jo også formålet med en høring, at der kommer nogle synspunkter, hvor vi tænker: Okay, det kan vi godt se, og så får vi rettet planforslaget til. Det er det, der er meningen med det hele, siger Morten Egeskov (V).

Der er borgermøde i aften klokken 19.00 på rådhuset i Højby, hvor både kommunen og Lundbeck vil være tilstede. 

LumsaasogLundbeck
Læs også
Naturfredningsforening kritiserer mulig Lundbeck-udvidelse i Lumsås
LumsaasogLundbeck
Læs også
Naturfredningsforening kritiserer mulig Lundbeck-udvidelse i Lumsås

Nyhedsoverblik