Det vi har sammen

'Vi spiser kl. 18': Pensionist arrangerer fællesspisning for ældre

00:41

Video: Peer Christensen - Store Merløse

Med titlen 'Vi spiser kl. 18' inviterer Lisbeth Helverskov andre pensionister til fællesspisning. Og det har hun gjort de sidste to år.

Sidst var der laks, grønt og kartofler på menuen. Mange forskellige retter har ramt deltagernes tallerken, men én ting går igen: Lisbeth Helverskov står bag gryderne.

- Snakken går lystigt ved bordene indtil ved ni-tiden, hvor de første begynder at begive sig hjemad igen. Folk er glade for den her mulighed for at bryde den daglige rutine med at spise aftensmaden alene eller med sin partner der hjemme i køkkenet, fortæller Peer Christensen, deltager til arrangementet, til TV ØST.

Hjælpes ad

For to år siden startede pensionist Lisbeth Helverskov konceptet 'Vi spiser kl. 18', hvor hun inviterede andre pensionister til spisning i Aktivcenter Møllevang i Store Merløse.

Siden da er det blevet til omkring otte fællesspisninger om året med alt fra 35-55 deltagere per gang.

- Selv om kommunen rumler med planer om at sælge huset (Aktivcenter Møllevang, red.), håber vi, at vi vil have mulighed for at afholde de her fællesspisninger også fremover, forklarer Peer Christensen.

Lisbeth Helverskov laver selv maden, og deltagerne hjælper til med borddækning, servering og hvad der ellers er brug for. To af deltagerne medbringer ofte en harmonika og violin, som bliver luftet, når gæsterne bryder ud i sang under middagen.

Øverst i artiklen kan du se optagelser fra den seneste fællesmiddag

 

MIN HVERDAG

’Min hverdag’ er indslag, artikler og Facebook-opslag lavet af video og billeder, som TV ØST-brugere har indsendt til redaktionen fra deres hverdag.

Du kan også dele din hverdag med TV ØST. Send video og billeder til os via upload.tveast.dk

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App