Verdenspremiere på Netflix-serie optaget i Næstved

Netflix' første danske serie har premiere i dag. I sci-fi-serien er det meste af Danmarks befolkning faldet, og så er den delvist filmet i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En giftig regn har udslettet det meste af den skandinaviske befolkning, og de overlevende lever efter jungleloven, hvor kun de stærkeste overlever. 

Sådan et univers danner rammen om Netflix' første danske serie, The Rain, som har verdenspremiere fredag. 

quote Vi er glade, for det har været helt fantastisk med den hjælp, vi har fået fra Næstved og Næstved Kommune, så de her optagelser kunne lade sig gøre.

Christian Potalivo, Producer på The Rain 

Serien foregår i Danmark og Sverige, og nogle af scenerne er filmet ved Ring Øst i Næstved. 

Hvorfor valget lige faldt på Næstved, ville producer Christian Potalivo ikke ud med i juni sidste år, hvor optagelserne fandt sted. 

- Det er et dejligt sted, der passede lige ind i manuskriptet. Når serien kommer på skærmen om et års tid, så kan I se, hvorfor vi valgte lige det sted. Det er et helt fantastisk sted. Men det er ikke sikkert, at dem, der kører på vejen til daglig, har lagt mærke til det, sagde Christian Potalivo til TV ØST. 

- Vi er glade, for det har været helt fantastisk med den hjælp, vi har fået fra Næstved og Næstved Kommune, så de her optagelser kunne lade sig gøre. Det er altid en fornøjelse, når man møder mennesker, der er velvillige og får ting til at ske. 

Artiklen fortsætter efter billedet. 

Billede fra Netflix-serien The Rain. 
Billede fra Netflix-serien The Rain.  Foto: Netflix
The Rain i Næstved
Læs også
Næstved danner rammen om stor Netflix-satsning
The Rain i Næstved
Læs også
Næstved danner rammen om stor Netflix-satsning

Anmeldere giver serien tre stjener 

Tre ud af seks stjerner er det blevet til, hvis man læser Soundvenue og Politikens anmeldelser af The Rain.

I Politiken går kritikken blandt andet på, at serien ikke adskiller sig fra mange andre serier med dystopiske træk. 

quote Det er prisværdigt at se nogen binde an med en sådan sci-fi-satsning på dansk grund. Men desværre formår ‘The Rain’ ikke at træde ud af de amerikanske inspirationskilders skygge.

Jesper Olesen, anmelder for Soundvenue

- Følsgaard (skuespiller, red.) er god ligesom mange af de nye ansigter i den lille flok. Men manuskriptet udstiller kun slagne stier for dem, og man keder sig allerede ved skitseringen af kommende konflikter, fordi konstellationen er set så mange gange før, hvor der er gået rutine i tv-kiggeriet, skriver anmelder Joakim Grundahl. 

Hos Soundvenue er der også roser til skuespillerne. Især til Bille Augusts datter, Alba August, og Mikkel Boe Følsgaard, men anmelderen pointerer også, at serien læner sig for meget op ad andre i samme genre. 

- Det er prisværdigt at se nogen binde an med en sådan sci-fi-satsning på dansk grund. Men desværre formår ‘The Rain’ ikke at træde ud af de amerikanske inspirationskilders skygge i de tre afsnit, jeg har set, skriver Jesper Olesen, anmelder for Soundvenue. 

Christian Potalivo
Læs også
Producer om Netflix-serie i Næstved: Det er super hemmeligt
Christian Potalivo
Læs også
Producer om Netflix-serie i Næstved: Det er super hemmeligt

Se traileren her: 


Nyhedsoverblik