Verdens bedste Emma kæmper for at komme i OL-semifinale

Foto: TV ØST

Emma Jørgensen fra Maribo Kajakklub er verdens mest vindende junior-roer i kajaksporten. I dag skal hun forsøge at ro sig i en OL-semifinale.

Nu gælder det. Verdens mest vindende junior-kajakroer nogensinde, Emma Jørgensen fra Maribo Kajakklub, skal onsdag forsøge at ro sig i en OL-semifinale i 500 meter enerkajak.

Som 18-årig vandt hun sit første verdensmesterskab som senior. Nu gælder det OL, hvor hun er Danmarks håb i enerkajakken og den, der svinger taktstokken i firerkajakken.  

Læs også: Kajakroer fra Maribo blev tredobbelt europamester

Den unge kajakroer har vundet et hav af priser: Hun blev kåret som Årets Fund i dansk idræt i 2013. Året efter kåret som årets OL-håb. Og i 2015 fik hun World Paddle Award.

Emma Jørgensen er født og opvokset i Bursø syd for Maribo. I dag er hun 20 år gammel, ved at uddanne sig som maler og danner par med Orion Pilo, der også er en af Danmarks lovende roere fra Maribo Kajakklub. 

En ekstra chance for medaljer

Den indledende runde, hvor Emma Jørgensen skal forsøge at kvalificere sig til semifinalen, skydes i gang klokken 14.50 i dag. Semifinalen begynder omkring klokken 16.00 senere samme dag.

Hvis kajakhåbet kvalificerer sig til finalen, skal hun ro om guld i morgen, torsdag, omkring klokken 15.00.

Læs også: Emma Aastrand jagter topplacering til OL i Rio

Glipper medajlerne i enerkajakken, så har Emma Jørgensen alligevel muligheden for at få en medalje med hjem til Danmark.  

Fredag skal hun nemlig i aktion igen i disciplinen firekajak på 500 meter. Hvis hun og de tre andre kajakroere går videre, skal de ro om medajler på lørdag. 

Læs også: Mød regionens 10 atleter i Rio 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App