Det vi har sammen

Ventesal ved Næstved Station kan meget snart blive til turistkontor

Kombineret ventesal og turistkontor bliver muligvis en realitet i Næstved. Foto: TV ØST

Ventesalen ved Næstved Station, som har stået aflåst hen, skal nu være til gavn for både buspassagerere og turister, hvis forslaget godkendes.

Der er godt nyt til både buspassagerere og turister i Næstved, der er nemlig udsigt til et nyt turistkontor ved Næstved Station.  

Ventesalen ved Næstved Station, som har været lukket ned af flere omgange, bliver til et kombineret turistkontor og ventesal for borgerne, hvis forslaget fra Næstved Turistforening bliver godkendt.

Vi vil stille en person til rådighed, der kan hjælpe turister med deres spørgsmål - lige fra, hvordan man kommer til BonBon-Land til, hvor man køber billetter

Georg Bentzen, formand for Næstved Turistforening

Det sidste halve år har ventesalen været benyttet af den lokale ungdomsskole, men nu er der kommet et nyt forslag om at lave et turistkontor i bygningen.

- Vi vil stille en person til rådighed, der kan hjælpe turister med deres spørgsmål - lige fra, hvordan man kommer til BonBon-Land til, hvor man køber billetter, siger Georg Bentzen, formand for Næstved Turistforening, som er manden, der bragte forslaget på bordet.

Uden turistkontor i halvandet år

Næstved by har ikke haft en turistkontor i halvandet år, så ifølge Georg Bentzen og Søren Revsbæk er det ved at være på tide.

- Det er en win-win-situation. På den måde får vi både et turistkontor til byen plus at buspassagerere kan sidde inde i varmen og vente på deres bus, siger Søren Revsbæk (V), formand for Teknisk Udvalg i Næstved Kommune til TV ØST.

Jeg synes, at det er et rigtig godt forslag. Jeg oplever selv, at der er rigtig mange turister

Line Frederiksen fra Lundby

Glade buspassagerer

Forslaget om en kombineret løsning med både turistkontor og ventesal falder i god jord hos de buspassagerere, som TV ØST taler med på Næstved Station. 

Læs også Hærværk og stoffer lukker ventesal

- Jeg synes, at det er et rigtig godt forslag. Jeg oplever selv, at der er rigtig mange turister, og det kunne være rigtig rart at have et sted og sidde og vente på bussen indenfor, siger Line Frederiksen fra Lundby, som ofte venter på bussen på vej på arbejde.

Ventesalen har været et omdiskuteret emne i Næstved siden den blev indviget i 2011, idet den hurtigt blev base for både stoffer og hærværk. Tilbage i oktober 2015 blev tre 16-årige kørt på sygehuset efter at have indtaget et stof i ventesalen og kort tid efter blev ventesalen aflåst.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App