Det vi har sammen

Venstremand i Holbæk indrømmer fejl: Stemte for flere lukkedage

Venstremand i Holbæk, Rasmus Brandstrup Larsen, siger, at det var en fejl, da han stemte for at hæve antallet af lukkedage med to uger. Foto: Lars Andersen

Rasmus Brandstrup Larsen stemte for at hæve antallet af lukkedage i Holbæk Kommunes institutioner. Nu siger venstremanden, at han har begået en fejl.

I Holbæk Kommune har Byrådet og Udvalget for læring og trivsel for børn og unge vedtaget at hæve antallet af lukkedage fra 19 til 29 dage om året i kommunens børneinstitutioner.

Men nu tager Venstres Rasmus Brandstrup Larsen en u-vending i sagen.

- Jamen, jeg vil gerne ligge mig fladt ned og sige, jeg har ikke været opmærksom på hundrede procent, hvad det er, vi har besluttet, og det er en fejl fra min side af, siger Rasmus Brandstrup Larsen til TV ØST.

Jeg vil gerne ligge mig fladt ned og sige, jeg har ikke været opmærksom på hundrede procent, hvad det er, vi har besluttet, og det er en fejl fra min side

Rasmus Brandstrup Larsen, Venstre

- Derfor indbringer jeg, i samarbejde med flere af de andre partier, en såkaldt Initiativ sag for Byrådet til Byrådsmødet på onsdag, hvor vi sender det tilbage til udvalget med henblik på en ny beslutning.

Øgede antal lukkedage skal revurderes

Står det til venstremanden, er det ikke kun det øgede antal lukkedage, som skal revurderes.

- Udvalget skal i dialog med forældrerådet, pædagogerne, distriktslederne og -bestyrelserne, og vi skal også se, om vi kan finde en måde at reducere de 19 lukkedage på, så vi ikke har to lukkeuger midt i sommerferien, fortæller Rasmus Brandstrup Larsen.

- Det er helt sikkert, at der ikke må være flere lukkedage end de 19 på nuværende tidspunkt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App