Venstre på Stevns udpeger Anette Mortensen som deres nye borgmesterkandidat

Venstre har valgt deres nye borgmesterkandidat, efter den nuværende borgmester i Stevns Kommune fornylig valgte at forlade partiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er der omsider blevet udpeget en ny borgmesterkandidat i Venstre på Stevns. Den nuværende borgmester Mogens Haugaard Nielsen fornylig valgte at forlade partiet efter længere tids splittelse.

Og ved et ekstraordinært opstillingsmøde i Hårlev Hallen på Stevns blev Anette Mortensen så udpeget som borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg af partiets medlemmer.

Flemming Petersen stillede også op som kandidat, men må altså se sig slået. 

Og det var en uhyre tæt afstemning. Anette Mortensen fik nemlig 86 stemmer, mens Flemming Petersen fik 81 stemmer. Der var i alt 170 medlemmerne, som kunne stemmer. Det vil sige, at tre valgte at stemme blankt.

Den nuværende borgmester Mogens Haugaard har forladt partiet og stiftede i fredags sit eget parti Borgerlisten Nyt Stevns. Mogens Haugaard går efter at blive borgmester igen ved kommunalvalget til efteråret. 

Stevns Kommune.jpg
Læs også
Venstre-ballade på Stevns: I aften udpeger de ny spidskandidat
Stevns Kommune.jpg
Læs også
Venstre-ballade på Stevns: I aften udpeger de ny spidskandidat

Fredningssagen pustede liv til konflikten

Det er især fredningen af Stevns Klint, der har kastet en skygge over partiet. Her lavede borgmester Mogens Haugaard en såkaldt kovending.

Først var han for en fredning, men et par måneder efter udmeldingen, meldte han ud, at han ikke længere mente, at Stevns Klint skulle fredes.

Dengang blev Bjarne Østergaard Rasmussen (V) smidt ud af partiet og andre forlod det frivilligt.

Det endte med at fredningsnævnet for Østsjælland vedtog fredningen. Og nu er sagen gået videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der skal afgøre om klinten skal fredes. 

mogens_haugaard_stevns.jpg
Læs også
Stevns-borgmester skaber nyt parti: Vil selv være borgmester
mogens_haugaard_stevns.jpg
Læs også
Stevns-borgmester skaber nyt parti: Vil selv være borgmester

Nyhedsoverblik