Det vi har sammen

Venstre-mand på Stevns: Vi skal lukke uroen

Opstillingsmødet fra 2016. Der bliver holdt et nyt opstillingsmøde den 28. februar. Foto: Ivan Nielsen

Gruppeformand for Venstre Stevns Bjarne Nielsen mener, efter borgmester Mogens Haugaards exit, at der skal skabes ro på og kigges fremad.

Venstres borgmester på Stevns, Mogens Haugaard, valgte søndag aften at trække sig fra partiet efter længere tids uro.

Det sker efter, at det onsdag blev vedtaget, at der skal være et nyt opstillingsmøde til valg af spidskandidat frem mod kommunalvalget, og det er selvom Mogens Haugaard allerede var valgt.

Det er bl.a. Venstre Stevns gruppeformand Bjarne Nielsen, sammen med fire andre, der har udtalt mistillid over for borgmesteren, og opfordret til at lave et nyt opstillingsmøde. Det blev så vedtaget, og nu har borgmesteren så valgt at blive løsgænger, og til det siger Bjarne Nielsen (V):

- Jeg tænker, at i lyset af sagen, så har generalforsamlingen om et nyt møde, skabt en ny situation. Det er svære vilkår for hans (red. borgmester Mogens Haugaard) arbejde. Jeg har respekt for hans beslutning. Det har næppe været en let beslutning efter 42 års medlemskab, siger Bjarne Nielsen.

Og med den nye situationen håber gruppeformanden på, at der nu kommer mere ro på partiet.

- Vi har ikke haft tillid til, at borgmesteren kunne samle medlemmerne og skabe et resultat ved næste kommunalvalg. Det er ikke slut endnu, men stridens kerne har nu valgt en ny løsning. Vi skal have lukket uroen ned og kigget på fremtiden, siger Bjarne Nielsen.

Ny kurs

Ifølge Bjarne Nielsen er det vigtigt, at man i paritiet nu kigger fremad og prøver at skabe de bedst mulige situation for paritet.

- Vi vil sætte os med bestyrelsen og finde ud af, hvad vi gør fremadrettet. Det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen og bestyrelsen sætter en kurs, vi alle kan bakke op om. Den nye kandidat skal skabe tillid over for borgerne og politikerne på Stevns.

Og der er ingen tvivl om, at der ligger en stor opgave foran dem, da der skal vælges en ny spidskandidat, der forhåbentlig kan vinde, når der er kommunalvalg til november.

- Det der ligger først for, er at finde en ny kandidat. Og så har vi travlt. Mange har været på stand by på grund af politisk uro. Vi er overbevist om, at vi når det, og vi har en reel chance.

Stort arbejde

Selvom borgmesteren nu er blevet løsgænger vil han stadig sidde som borgmester perioden ud. Derfor stille det også krav til det fremtidige arbejde.

- Det er ny situation, og vi skal have et møde med borgmesteren, hvor vi finder ud af, hvordan vi angriber det. Han skal stadig skabe resultater resten af perioden, og hvis det er ud fra borgerlige holdninger, så er vi enige, siger Bjarne Nielsen.

Det nye opstillingsmøde er den 28. februar.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App