Det vi har sammen

Venstre i Stevns: - Haugaard får ikke borgmesterposten

Venstre i Stevns kan, uanset hvad der sker, ikke pege på Mogens Haugaard Nielsen som ny borgmester. Foto: Ivan Nielsen

Formanden for Venstre i Stevns ønsker Morgens Haugaard tillykke med det nye parti, men partiet tror fortsat på borgmesterposten.

Borgmester i Stevns, Mogens Haugaard Nielsen, har i dag stiftet et nyt parti, efter at have været medlem af Venstre i over 40 år. 

Hans tidligere partikolleger hilser det nye parti velkommen. 

- Hvis det altså er hans mål i livet at blive i politik, ønsker jeg ham alt mulig held og lykke, siger Birger Hauge, formand, Venstre Stevns til TV ØST. 

Hvis det altså er hans mål i livet at blive i politik, ønsker jeg ham alt mulig held og lykke

Birger Hauge, formand, Venstre Stevns

Vælger ny spidskandidat på tirsdag 

Mogens Haugaard Nielsen fortæller, at han med det nye parti håber at blive borgmester i Stevns igen.

- Uanset hvordan mandaterne falder til efteråret, kommer Venstre ikke til at pege på Mogens Haugaard Nielsen som borgmester. Vi går selv benhårdt efter borgmesterposten, siger Birger Hauge. 

Venstre i Stevns skal selv vælge en ny spidskandidat  28. februar. 

Flere medlemmer i Venstre 

Venstre-formanden oplyser, at partiet både har mistet og fået medlemmer, siden Mogens Haugaard Nielsens afgang. 

- Netto er vi gået 25 medlemmer frem i Venstre i Stevns, siger Birger Hauge. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App