Vejvrede i Nykøbing Falster: Politiet efterlyser mand med dårlige tænder

En bilist fra Nykøbing Falster blev tirsdag eftermiddag slået i hovedet af en vred fodgænger. Fodgængeren er nu efterlyst af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 54-årig mand fra Nykøbing Falster oplevede vejvrede og et slag i hovedet tirsdag eftermiddag.

Manden kom kørende ad Gaabensevej klokken 16.15, og ude ved et bageri trådte en fodgænger ud på vejen foran bilen.

Den 54-årige mand nåede at standse, og fodgængeren blev ikke ramt. I stedet gav fodgængeren sig til at råbe ad bilisten. Bilisten rullede vinduet ned i førersiden af bilen, og her slog fodgængeren bilisten i ansigtet.

Det oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.

Nu efterlyser politiet den vrede fodgænger. Han som beskrives som:

  • En udenlandsk mand på ca. 40 år.
  • Talte dansk med lidt københavnsk dialekt.
  • 180-185 cm høj.
  • Mørkt, krøllet kort hår.
  • Iført grå hue, blå trøje, grå shorts.
  • Usoigneret, lange skægstubbe.
  • Havde meget dårlige tænder.
  • Virkede påvirket og havde medbragt en pose.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik