Vejrskifte: Søndag og mandag bliver køligere, men varmen vender tilbage

Der er udsigt til det køligste vejr i tre uger. Søndag og mandag bliver blæsende og køligere, men i næste uge bliver det igen rigtig varmt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver en lidt anden vejrtype i dag, end hvad vi har set i Danmark de sidste mange uger.

Vi får en blæsende dag med jævn til hård vind og temperaturen når kun op mellem 18 og 23 grader.

Her i regionen bliver der dog tørt og lidt eller nogen sol. I aften og nat bliver det mest tørt og stedvis klart vejr, senere mere skyet.

Udsigt til det køligste vejr i tre uger.

Frisk og relativt kølig luft strømmer ind over Danmark med temperaturer, som kan nå op på 23 grader i eftermiddag, når det er varmest.

Køligt er det vel næppe i ordets forstand, men efter den lange periode med nærmest konstant sommervarme, føles det betragteligt køligere. Vi skal tilbage til den 14. juli for at finde sammenlignelige temperaturer.

quote I denne omgang er det, det sidste vi får. Det er sjældent, vi kommer så højt temperaturmæssigt, men nu har vi haft en del af det i denne omgang

Steen Rasmussen, vagtchef hos DMI

Midlertidigt dyk i sommervejret

Søndag og mandag bliver der lidt køligere vejr med 20-23 grader og mere normalt sommervejr.

- I øjeblikket har vi temperatur på 17-18 grader, oplyser Steen Rasmussen, der er vagtchef hos DMI.

Men allerede tirsdag vender varmen tilbage igen. I vores region kan vi komme op over de 30 grader både tirsdag og onsdag.

- I denne omgang er det, det sidste vi får. Det er sjældent, vi kommer så højt temperaturmæssigt, men nu har vi haft en del af det i denne omgang. Det kulminerer tirsdag og onsdag og derefter bliver det mere normalt sommervejr, siger Steen Rasmussen fra DMI.

Udsigt til regn- og tordenvejr sidst på ugen

Torsdag og fredag er der større chance for regn- og tordenvejr. Ifølge vagtchefen fra DMI bliver det et dansk sommervejr, som vi kender det.

- Det er der sikkert også mange, der er glade for at høre. Desværre er det lidt i bygeform, så der er store, lokale forskelle. Nogle er heldige at kunne få nogle millimeter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik