Vejdirektoratet: Ny bestikkelsessag får ingen konsekvenser for brobyggeri

01:01

En ny skandalesag har ramt et af de tre italienske foirmaer, der indgår i konsortiet bag den kommende Storstrømsbro. Arkivfoto.

En ny skandalesag har ramt et af de tre italienske foirmaer, der indgår i konsortiet bag den kommende Storstrømsbro. Arkivfoto. Foto: Vejdirektoratet

1 af 2

Anholdelsen af toplederen af det italienske entreprenørfirma, Condotte, vil ikke påvirke byggeriet af Storstrømsbroen. Firmaet er i forvejen ude i kulden.

Endnu en skandale har ramt det italienske byggefirma, Condotte, som er en af de tre entreprenører i det konsortium, der skal stå for byggeriet af Storstrømsbroen.

Mandag blev toplederen i firmaet, Duccio Astald anholdt på baggrund af en mistanke om bestikkelse i forbindelse med byggeriet af en motorvej i Italien.

Condotte skal nu fremlægge et udspil til, hvordan de vil sikre deres pålidelighed. Derefter kan vi beslutte, om der skal rettes sanktioner mod enkeltpersoner i firmaet.

Martin Østergaard-Nielsen, pressechef i Vejdirektoratet

Anholdelsen vil dog ikke få nogle konsekvenser for byggeriet af Storstrømsbroen, da Condotte gik i betalingsstandsning omkring årsskiftet, og derfor allerede var ude i kulden.

Condotte har ingen indflydelse

- Anholdelsen vil ikke påvirke byggeriet, da de i forvejen er skrevet helt ned i kontrakten efter betalingsstandsningen. De står stadig skrevet i kontrakten med en ejerandel på 0,01 procent, men i praksis er de ude, siger Martin Østergaard-Nielsen, pressechef i Vejdirektoratet.  

Læs også Ny skandale rammer Storstrømsbroen: Topleder af italiensk brobyggerfirma anholdt

Condotte blev af juridiske årsager ikke smidt helt ud af projektet dengang, men det kan Martin Østergaard-Nielsen ikke forklare mere om. 

Konsortium skal dokumentere sin pålidlelighed

Vejdirektoratet tager dog anholdelsen alvorligt, og gør brug af den klausul, der er indskrevet i kontrakten, og som giver Vejdirektoratet mulighed for at kigge Condotte og resten af konsortiet efter i sømmene.

- Vi gør nu brug af den klausul, der kan stille krav om self-cleaning. Hele konsortiet skal nu fremlægge et udspil til, hvordan de vil sikre deres pålidelighed. Derefter kan vi beslutte, om der skal rettes sanktioner mod enkeltpersoner i firmaet, siger Martin Østergaard-Nielsen. 

Et overblik over Masnedø med den nye bro. Her vil man opføre en ud af flere byggepladser, hvor elementer til broen skal støbes. Foto: Vejdirektoratet

Læs også Få overblikket over det skandaleramte byggeri af Storstrømsbroen

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er self-cleaning firmaets mulighed for at dokumentere, hvorvidt de er pålidelige, selv om de er omfattet af en udelukkelsesgrund.

Indtil konsortiet har fremlagt deres udspil, er det uvist, hvad self-cleaning processen vil ende med.

Det var den 26. februar, at kontrakten med de tre italienske entreprenører blev underskrevet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App