Vejdirektoratet har ikke tjekket italienske brobyggere

01:01

På trods af en række uheldige sager med italienske entreprenører i Danmark, har Vejdirektoratet ikke taget kontakt de italienske myndigheder, før eller efter de tildelte kontrakten på 2,1 milliarder kroner for at bygge Storstrømsbroen til tre italienske firmaer. Det skriver Fagbladet 3F.

De italienske firmaer, der skal bygge den nye Storstrømsbro, slipper for samme store baggrundstjek som deres danske konkurrenter, skriver Fagbladet 3F.

De tre italienske firmaer, der skal bygge Danmarks tredjestørste bro, slipper for samme store baggrundstjek, som deres danske konkurrenter skal kunne klare.

Det fortæller Vejdirektoratets projektdirektør for Storstrømsbroen, Niels Gottlieb, til Fagbladet 3F.

På trods af en række uheldige sager med italienske entreprenører i Danmark, har Vejdirektoratet ikke taget kontakt de italienske myndigheder, før eller efter de tildelte kontrakten på 2,1 milliarder kroner for at bygge Storstrømsbroen til tre italienske firmaer.

Vi har ikke selv kontaktet de italienske myndigheder. Det er svært for os at indhente oplysninger fra andre landes myndigheder

Niels Gottlieb, Vejdirektoratets projektdirektør for Storstrømsbroen

- Vi har ikke selv kontaktet de italienske myndigheder. Det er svært for os at indhente oplysninger fra andre landes myndigheder, siger Niels Gottlieb.

Når danske selskaber byder på et projekt som Storstrømsbroen, skal de fremlægge en række dokumenter, der viser, at de ikke er forbundet med kriminelle forhold.

Det sker igennem en såkaldt serviceattest, hvor Erhvervsstyrelsen tjekker hos skifteretten, politiet, ATP, SKAT og CVR-registret, om der er problemer i firmaet eller om nogen i ledelsen er dømt for noget kriminelt i de seneste fire år.

Ingen krav om at fremvise samme slags dokumenter

Uden en godkendt serviceattest kan danske firmaer ikke byde på offentlige udbud i Danmark.

Men hvis et italiensk firma byder på en kontrakt i Danmark, som Storstrømsbroen, er der ingen krav om, at firmaet skal fremvise samme slags dokumenter til den danske bygherre.

I Italien findes der ifølge Fagbladet 3F ellers regler for firmaer, der vil byde på offentlige opgaver, som ligner de danske. Her skal italienske firmaer fremlægge et såkaldt antimafia-certifikat med oplysninger fra italienske domstole, politi, skattevæsen, samt et omfattende baggrundstjek af både ledelse og firmaet. 

Læs også Italienske firmaer får lov til at bygge Storstrømsbro

Kan det italienske firma ikke fremlægge et gyldigt certifikat, kan de ikke få lov at bygge for det offentlige. Alligevel har Vejdirektoratet ikke spurgt efter et antimafia-certifikat fra de tre italienske firmaer.

- Det har vi ikke bedt om at se, hverken fra firmaerne selv eller italienske myndigheder, siger projektdirektør Niels Gottlieb.

Kunne sagtnes søge om antimafia-certifikatet

Vejdirektoratet kunne dog sagtens spørge efter antimafia-certifikatet, siger Laura Stadum, udbudsekspert og advokatfuldmægtig hos HjulmandKaptajn.

Hvis de har mistanke om, at dokumentationen ikke er korrekt, så skal de undersøge det nærmere

Laura Stadum, udbudsekspert og advokatfuldmægtig hos HjulmandKaptajn

- At stille spørgsmålstegn ved dokumentationen er ikke noget, som Vejdirektoratet har pligt til at gøre. Men hvis de har mistanke om, at dokumentationen ikke er korrekt, så skal de undersøge det nærmere, siger hun.

Faktisk opfordrer de italienske myndigheder selv til, at man beder om antimafia-certifikatet fra landets entreprenører, hvis de byder på opgaver i udlandet.

- Langt de fleste lande har lagt deres dokumentations-certifikater ind i EU's database, e-Certis. Her kan man se, hvad de andre EU-lande anser for at tilsvare den danske serviceattest, forklarer Laura Stadum.

Stået i spidsen for uheldige sager

I en række uheldige sager på Aarhus Letbane, Metro Cityringen i København og DONG's olieraffinaderi i Fredericia, har italienske entreprenører stået i spidsen for kritisable byggeprojekter.

Netop sager som disse sætter spor, som burde gøre en offentlig udbyder mere kritisk, mener Ole Helby Petersen, der er professor på RUC og ekspert i offentlige udbud.

Jeg er tryg ved det, og det er en juridisk holdbar måde at gøre det på. Det er strafbart at skrive under på noget, der er usandt

Niels Gottlieb, Vejdirektoratets projektdirektør for Storstrømsbroen

- Vi må som skatteydere kunne forvente at en offentlig myndighed får et indblik i, hvilke type virksomheder, vi tildeler offentlige kontrakter til. Og her kan der være særlige grunde til at være ekstra opmærksomme, hvis vinderne er udenlandske firmaer fra lande, hvor vi har kendskab til tidligere problemer med skat, moms, lønbetaling eller organiseret kriminalitet, siger professoren.

Og det handler om at være ude i god tid. Når kontrakten først er underskrevet, så hænger den offentlige myndighed typisk på den vindende part indtil jobbet er fuldført.

Projektdirektør: Jeg er tryg

Hos Vejdirektoratet mener projektdirektør Niels Gottlieb, at de har handlet korrekt.

Han fremhæver at reglerne er overholdt, og at Vejdirektoratet er gået længere i sit dokumentationskrav end normalt ved at bede om en særlig underskrevet erklæring fra de tre italienske entreprenører, som de også har fået.

- Jeg er tryg ved det, og det er en juridisk holdbar måde at gøre det på. Det er strafbart at skrive under på noget, der er usandt, siger han.

Selv om de tre italienske firmaer har vundet retten til at bygge Storstrømsbroen, underskrives kontrakten på 2,1 milliarder kroner først endeligt den 19. december i år.

Hvis alt går efter planen, skal Storstrømsbroen stå færdig i 2023. 

00:27

Gense indslaget: Det bliver et italiensk entreprenør-konsortium, der skal bygge den nye Storstrømsbro.

Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App