Varslede massefyringer: FOA indleder retssag mod Region Sjælland

FOA og LO indleder nu en retssag i Arbejdsretten mod Region Sjælland og Danske Regioner efter de varslede massefyringer af portører i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regionen vil omgående blive bedt om at trække de varslede fyringer tilbage. 

Sådan lyder det fra FOA og LO, som nu indleder en arbejdsretssag mod Region Sjælland og Danske Regioner, efter de sendte varlingsbreve ud til 20 portører. 

Brevet beskrev, hvordan portørerne stod til at blive fyret, hvis de ikke tilmeldte sig efteruddannelsen som serviceassistent. 

Men det er ikke en i orden fremgangsmåde ifølge FOA. 

- Sagen handler i første omgang om de 20 portører, der har fået et valg mellem at skifte fra portøroverenskomsten til serviceassistentoverenskomsten eller betragte sig selv som opsagte. Men regionen har stillet i udsigt, at et større antal portører og ansatte på rengøringsoverenskomster tilsvarende skal skifte overenskomst i de kommende år på samme vilkår. Dermed bryder Region Sjælland den forpligtelse, som en overenskomst indeholder, til at være loyal overfor overenskomstens indhold og dækningsområde, siger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA, i en pressmeddelelse.

Kan man tvinge folk til at skifte overenskomst?

- Medarbejderne er omfattet af den overenskomst, der traditionelt omfatter deres faglige område og stillingsbetegnelse, og hvis de udfører arbejde, der ligger uden for dette område, hører de under en anden overenskomst, hvis der findes én, der dækker det pågældende arbejde, siger Christian Højer Schjøler, der er adjunkt ved Syddansk Universitet.

Sætter en pistol for panden

Samtidig fastslår formanden, at regionen misbruger sin ledelsesret ved, at "sætte en pistol for panden" for de portører, som kun får valget om enten at tage uddannelsen eller blive afskediget, hvis de siger nej tak. 

- Det er også afgørende at slå fast, at det ikke er arbejdsmangel, der kan begrunde afskedigelserne, fordi arbejdsopgaverne ikke fjernes, men fortsat skal udføres - formentlig fuldstændig som i dag, siger Dennis Kristensen.

Portørerne nedlagde torsdag i sidste uge arbejdet indtil fredag, efter 20 af deres kolleger havde modtaget et varslingsbrev onsdag. 

Fredag aften genoptog de arbejdet igen, men allerede mandag morgen nedlagde portørerne på adskillige af sygehusene i regionen arbejdet igen. 


Nyhedsoverblik