Vandværker beder folk droppe badebassin og vandslange

Efter lang tids tørke appellerer flere vandværker til, at man sparer på vandet og stopper med at vande haven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere vandværker er pressede på grund af det tørre vejr og opfordrer nu borgerne til at spare på vandet og undgå eksempelvis at vande have.

Det oplyser Danske Vandværker.

- Det er simpelthen nødvendigt for vandværkerne, fordi de ikke kan følge med det store behov, som forbrugerne har for vand lige nu.

quote Vi har været igennem en periode, som har været helt ekstremt varm

Dorthe Rasmussen, pressemedarbejder hos Danske Vandværker

- Vi har været igennem en periode, som har været helt ekstremt varm, og det betyder altså, at man mange steder bruger alt for meget vand, siger pressemedarbejder Dorthe Rasmussen fra Danske Vandværker.

Der er ikke tale om vandingsforbud, men en appel, understreger Dorthe Rasmussen. Vandværkerne har ikke myndighed til at udstede forbud. 

Artiklen fortsætter under billedet:

 
  Foto: TV2 ØST

Der findes ikke en landsdækkende opgørelse over, hvilke vandværker der opfordrer borgerne til at undgå unødig brug af vand. Men Danske Vandværker har kendskab til syv vandværker, der er i en sådan situation.

Sorø er ramt

Det drejer sig om vandværkerne i Gammel Rye, Døjringe (i Sorø), Lerpøt, Helle Vest, Ege-Hviding, Alsønderup og endelig DIN Forsyning.

Jordbundsforholdene har stor betydning for, hvor godt forskellige vandværker er rustet til lange, tørre perioder, fortæller Dorthe Rasmussen.

quote Nogle vandværker har en snabel direkte ned i grundvandsreservoiret, så de kan pumpe masser af vand ud

Dorthe Rasmussen, pressemedarbejder hos Danske Vandværker

- Nogle vandværker har en snabel direkte ned i grundvandsreservoiret, så de kan pumpe masser af vand ud, mens man andre steder simpelthen oplever, at man ikke kan levere de store mængder, der er brug for, siger hun.

Vandværkerne appellerer til, at man lader være med at vande græsplanen og tænker over, hvilke planter der absolut har brug for at blive vandet. 

- Man skal tænke sig godt om, inden man vander. Og når man beslutter sig for at vande skal man gøre det tidligt om morgenen eller sent om aftenen, så vandet ikke bare fordamper, siger Dorthe Rasmussen.

Dreng leger ved Marielyst.jpg
Læs også
Se kortet: Så varmt er badevandet ved dig
Dreng leger ved Marielyst.jpg
Læs også
Se kortet: Så varmt er badevandet ved dig

- Der kommer ikke noget ovenfra, så derfor bliver der brugt meget vand på planter og haver. Plus at mange her i sommervarmen gerne vil have en dukkert, så der er mange pools, der bliver fyldt, og der bliver leget med mange vandslanger. Og det er altså med til at udsulte vandværkerne.


Nyhedsoverblik