Vandt milliongevinst på mobilen: Troede SMS om sejr var falsk

En mand fra Vordingborg affejede en SMS om en milliongevinst som falsk. Først dagen efter gik sandheden for alvor op for ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand i 50’erne fra Vordingborg Kommune har vundet én million kroner i Lotto, selvom han ikke havde et eneste nummer rigtigt.

Gevinsten falder som led i Lottos Millionærgaranti, hvor et par spillere på landsplan får en ekstra vinderchance via lodtrækningen om en millionkroner.

Det oplyser Danske Spil.

Manden spiller via sin mobiltelefon, men havde i sidste øjeblik besluttet sig for at ændre strategi.

lotto.jpg
Læs også
Par fra Vestsjælland vandt i Lotto: Vil ikke fortælle børnene om gevinsten
lotto.jpg
Læs også
Par fra Vestsjælland vandt i Lotto: Vil ikke fortælle børnene om gevinsten

Manden var lørdag aften sammen med sin kone kommet hjem fra en fødselsdag, hvor mobilen havde ligget i lommen. Han ville således lige tjekke indbakken, inden han skulle i seng.

- Så var der kommet en SMS fra Danske Spil, hvor der står, at jeg har vundet på lodtrækning. Jeg viser den til min kone der udbryder: Jamen det er da dejligt, at vi har vundet 10.000 kr. Det viste sig jo så, at der skulle en del nuller bagpå, da det var en million i stedet for, lyder det fra den glade vinder i pressemeddelelsen fra Danske Spil.

Parret troede dog i første omgang, at det var en falsk SMS, der var i omløb, så de turde ikke glæde sig over gevinsten, før de havde talt med Danske Spil om søndagen.

- Det var ikke en helt nem nat at komme igennem. Tankerne fløj jo rundt, fordi man jo virkelig godt kunne tænke sig, at det var rigtigt. Men alligevel tør man ikke tro på det, siger vinderen.

lotto-spillekupon.jpg
Læs også
Har du vundet? Lottokupon fra Gislinge giver tocifret millionbeløb
lotto-spillekupon.jpg
Læs også
Har du vundet? Lottokupon fra Gislinge giver tocifret millionbeløb

Forbliver anonyme

Parret har besluttet sig for kun at fortælle om gevinsten til deres store børn og vil derfor gerne være anonyme.

- Vi bor i et lille samfund, hvor alle har travlt med alle. Man ved aldrig hvordan folk reagerer i forhold til at blive misundelige og sådan noget. Den risiko vil vi ikke tage. Så vi holder kortene tæt indtil kroppen, lyder det.

Gevinsten er først og fremmest blevet fejret på en god restaurant sammen med parrets to børn. Derudover skal pengene bruges på en længere eksotisk rejse i løbet af efteråret og til at optimere huset. 

- Før vi vandt pengene havde vi besluttet os for, at vi blandt andet skulle have et nyt badeværelse, så det havde vi sparet op til. Men det kan da godt være, at den lige får lidt ekstra gas nu. Derudover vil min kone formentlig shoppe lidt. Og det der så er tilbage, skal investeres, siger han. 


Nyhedsoverblik