Vandrer i protest mod udvidelse af fabrik i Lumsås

En ansøgning om mulighed for at udvide Lundbeck-fabrikken i Lumsås har skabt uro i Odsherred. Nu tager selskabet selv bladet fra munden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mulig fremtidig fabriksbygning på op til 17 meters højde ved siden af den nuværende fabriksbygning i Lumsås i Odsherred har fået mange borgere op af stolene.

Så mange, så der søndag blev arrangeret en vandring i området som aktion imod planerne om en ny lokalplan, der giver Lundbeck mulighed for at udvide den nuværende fabriksbygning fra 1961.

Borgerne er især vrede over, at virksomheden må udvide i retning mod vandet. 

Læs også
Her vil Lundbeck udvide i Lumsås
Læs også
Her vil Lundbeck udvide i Lumsås

Tager selv bladet fra munden

Uenigheden har indtil nu især stået mellem Odsherred Kommune, og borgerne i området, der ikke synes, at de er blevet hørt tilstrækkeligt om mulighederne for en fremtidig udbygning af fabrikken i området.

Nu tager Lundbeck selv bladet fra munden i sagen. De er nemlig kede af balladen om lokalplanen.

- Vi sætter naboskabet højt, så vi er kede af, at nogle naboer ikke er glade for de planer, som vi har for at udvide vores fabrik i Lumsås, siger Steen Søgaard, direktør for Lundbeck i Lumsås.

Han understreger dog, at han mener, at lokalplanen viser hensyn til både fabrikkens og naboernes behov.

- Planen stiller krav til, at en række fabrikselementer skal skjules inden i bygningen, og siger, at der skal etableres et plantebælte omkring området. Det sidste er noget, som vi tilbyder at sætte i gang med det samme, så det kan nå at vokse sig højt, før vi eventuelt udvider fabrikken, siger Steen Søgaard. 

Læs også
Her vil Lundbeck udvide i Lumsås
Læs også
Her vil Lundbeck udvide i Lumsås

Kun en mulighed

Han understreger, at lokalplanen for for Lundbeck handler om at sikre sig strategiske muligheder, hvis virksomhedens vækst fortsætter.

- Og for os er det vigtigt at vide, at vi kan regne med dette område, hvis virksomheden vokser. Det er med til at øge sandsynligheden for, at fremtidig vækst også ender her og ikke andre steder, sier Steen Søgaard.

Han understreger, at planerne i øjeblikket er i høring, og at alle borgere, der gerne vil, skal lade deres mening komme til kende i denne proces. Han mener selv, at planerne om en fabriksudvidelse er meget godt undersøgt.

- Undersøgelserne startede for tre år siden, da der blev lavet en VVM-redegørelse for området. Samtidig så vil høringssvarene blive bearbejdet, og eventuelt blive en del af den endelige lokalplan, siger Steen Søgaard. 

LumsaasogLundbeck
Læs også
Ny lokalplan deler vandene: Vi vil gerne imødekomme vores naboer
LumsaasogLundbeck
Læs også
Ny lokalplan deler vandene: Vi vil gerne imødekomme vores naboer

Nyhedsoverblik