Vand i elskabe: 200 husstande har ingen strøm

Stormfloden har sendt vand ind i flere elbokse, og det betyder, at 200 husstande i Faxe Ladeplads, Præstø og Nysted er uden strøm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis der skal læses godnathistorie i Faxe Ladeplads, Præstø eller Nysted onsdag aften, så er der en stor risiko for, at det må foregå i stearinlysets skær.

Omkring 200 hussande i de tre områder har nemlig ikke noget strøm, fortæller kommunikationsmedarbejder Michael Vilster fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Men vi har faktisk ikke rigtig hørt fra de udsatte husstande, så derfor regner vi med, at alt er okay derude, siger han.

Strømmen kommer først igen torsdag

Strømnedbruddets årsag skal findes i de massive vandmasser, som onsdagens stormflod har sendt ind over Sjælland og Lolland-Falster. En del af det vand er nemlig gået i elskabe, og det har forårsaget en strømnedbrydelse.

- Og problemet er, at vi ikke bare kan udbedre skaden, før vandet er væk igen. Det kortslutter bare igen, hvis vi sender folk ud at se på det nu, siger Michael Vilster.

Derfor må de 200 husstande vente til torsdag morgen, før strømmen atter kan genetableres.

- Vi håber, at vi kan komme derud så tidligt som muligt. Men det afhænger af vandet, siger kommunikationsmedarbejderen.

Du kan få gode råd til, hvordan du klarer en strømafbrydelse hos Energinet her.


Nyhedsoverblik