Vand driller trafikken

Kraftig regn betyder onsdag aften problemer for trafikken omkring Vordingborg. Politiet har bedt beredskabet kontrollere situationen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kraftig regn omkring Vordingborg betyder onsdag aften problemer for trafikken på Sydmotorvejen og visse veje i Vordingborg.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi har modtaget opkald om rigtig megen regn omkring Vordingborg, hvor der er så meget vand på vejene, at der er risiko for aquaplaning, siger vagtchef Stefan Jensen til TV ØST.

Meldingen omfatter blandt andet Sydmotorvejen på Farø, hvor der skulle stå vand i det ene spor af motorvejen.

I Vordingborg er også blandt andet Marienbergsvej ramt.

- Vi har bedt redningsberedskabet undersøge, om der kan gøres noget ved nedbørsmængderme, og se på, om der måske er noget galt med kloakkerne. Men folk skal altså køre forsigtigt, siger vagtchefen.

Der er ikke meldinger om, at regn driller trafikken andre steder i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi - og heller ikke hos Midt- og Vestsjællands Politi er der meldinger om problemer.


Nyhedsoverblik