Skoler, sportshaller og forsamlingshuse bliver 21. november indrettet med stemmebokse, hvor borgere kan sætte deres kryds ved valget til kommunerne og regionerne.
Men afstanden til valgstederne er i løbet af de seneste år blevet længere, i takt med at antallet af valgsteder er faldet støt.
Både dansk og international forskning viser, at der er en lidt større risiko for, at man ikke stemmer, jo længere der bliver til valgstedet
I år er der 1387 valgsteder, mens der ved valget i 2005 var 1831 valgsteder.
Der er altså i løbet af de seneste fire valg blevet 444 færre valgsteder. Det svarer til, at lige omkring en fjerdedel af valgstederne er lukket.
Unge samfundets svage vil undlade af stemme
Roger Buch, som er kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder det en "ret dramatisk udvikling".
- Det har en praktisk betydning, fordi der for nogle bliver længere til valgstedet, siger Roger Buch.
- Både dansk og international forskning viser, at der er en lidt større risiko for, at man ikke stemmer, jo længere der bliver til valgstedet, siger han.
Ifølge Roger Buch er det særligt unge, ældre og samfundets svage grupper, som vil undlade af stemme.
- Det er dem, der i forvejen med mindst sandsynlighed går hen og stemmer, som dropper at stemme, så snart der kommer nogle ekstra barrierer, siger han.
Ældre Sagen er bekymret
Det er suverænt kommunerne, der bestemmer, hvor mange valgsteder, der skal være ved et valg.
Det er også kommunen, der har ansvaret for, at eksempelvis ældre eller handicappede, der ikke selv kan fragte sig til et valgsted, får mulighed for at stemme.
I Ældre Sagen er man bekymret over lukningen af valgsteder, fordi organisationen frygter, at det vil afholde nogle ældre fra at stemme.
- Jeg synes, at det er en trist udvikling, hvis den længere afstand kommer til at udgøre en barriere for, at ældre stemmer, siger Mirjana Saabye, som er chefkonsulent i Ældre Sagen.