Uro i Haslev: Politiets indsats giver pote

Allan Holm, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Foto: TV ØST

En 21-årig mand er blevet sigtet for besiddelse af hash, efter politiet har øget sin indsats i Haslev.

Unge skaber igen uroligheder i Haslev by.

Derfor sætter politiet tidligt ind for at undgå, at det eskalerer yderligere.

- Vi har konstateret en forøget aktivitet i forhold til kørsel på knallerter, hvor man har kørt en smule hasarderet, sagde Allan Holm, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, mandag til TV ØST.

- Det er ikke i det omfang, at vi har fået anmeldelser omkring det, men derfor ønsker vi alligevel at lave en præventiv indsats for at sikre os, at det heller ikke udvikler sig til mere end det, tilføjede han.

Den øget indsats fra politiet har allerede givet pote. 

Læs også Politiet sætter ind overfor utryghed i Haslev: - Det skal ikke nå at udvikle sig

Tirsdag traf et par betjente et par unge mænd på Jernbanegade i det centrale Haslev. Da de så patruljen, gik de unge mænd meget hurtigt i den modsatte retning, og de virkede ifølge politiet bestemt ikke som om, de havde lyst til at tale med betjentene.

Men de blev standset af betjentene, som havde en tjenestehund med.

Fandt syv pakker hash

Hunden sniffede sig frem til bukselommen på den ene mand, hvor det viste sig, at han havde en klump hash.

Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Det drejer sig om en 21-årig mand fra Vanløse.

Hunden og betjentene fortsatte deres patruljering i Lunden, hvor hundens næse igen kom på arbejde. Her fandt den frem syv mindre pakker hash, som var gemt godt af vejen.

Indsatte SSP-medarbejdere i nattelivet

Haslev har tidligere været plaget af uroligheder.

I september kunne TV ØST fortælle, hvordan Lars Rasmussen tilfældigt overfaldet på vej til arbejde i Haslev. På samme uge havde politiet modtaget tre anmeldelser om vold i byen. 

Lars Rasmussen blev overfaldet på Jernbanegade i Haslev klokken seks om morgenen, da han var på vej til arbejde. Foto: TV ØST

Forud for hændelsen havde en gruppe unge i længere tid spredt utryghed i Haslevs hovedgade, ved at true og overfalde tilfældige borgere.

Det fik i november Faxe Kommune til at indsætte SSP-medarbejdere i nattelivet for at skabe tryghed. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App