Ungt brødrepar indlagt efter knivstikkeri

To brødre på 17 og 20 år er blevet indlagt på sygehuset, efter de i nat blev stukket med kniv i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To brødre er blevet kørt på hospitalet, efter at de er blevet stukket med kniv natten til lørdag i Nakskov.

Alarmcentralen fik klokken 03.49 et opkald om, at to var blevet stukket med kniv ved Annes Bodega på Søndergade.

Det skete i forbindelse med noget tumult i gården bag bodegaen.

Det fortæller vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Der er tale om brøde på 17 og 20 år.

Knivstik i skulder og lår

- Den ene er blevet stukket i skulderen, mens den anden er blevet stukket i låret. De er begge udenfor livsfare, siger vagtchefen.

De to brødre er blevet indlagt på sygehuset i Nykøbing Falster.

- De har ikke været særlig meddelsomme, så vi ved ikke hvem genringsmanden er, eller hvad motivet kan være, fortæller Anders Mikkelsen.

Ingen er derfor blevet anholdt i sagen endnu.

Politiet håber at få mere information om hændelsen op ad formiddagen.

 

 


Nyhedsoverblik