To unge mænd varetægtsfængslet for røveri på åben gade

To unge mænd er varetægtsfængslet for røveri mod en 19-årig natten til søndag i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 17-årig mand fra Næstved og en 19-årig mand fra Kalundborg er blevet varetægtsfængslet efter et røveri natten til søndag.

Det oplyser vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

De to mænd blev anholdt kort efter røveriet, som fandt sted på Hvedevænget i Næstved.

Her truede de klokken 01.55 en 19-årig mand fra Næstved med en pistol til at udlevere sin mobiltelefon og andre ting af værdi. 

Sociale myndigheder skal ind over

Den 19-årige alarmerede straks politiet, som kunne anholde de to røvere kort efter, da de stadig befandt sig i området.

De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved søndag klokken 11 og er altså nu varetægtsfængslet i de næste fire uger.

Den ene af de to fængslede er dog kun 17 år, og derfor skal de sociale myndigheder ind over for at begære ham fængslet i surrogat, fortæller politiet.

Leder efter pistolen

Politiet leder stadig efter den pistol, som blev brugt ved røveriet. 

- Vi ledte med hunde på stedet i nat, men vi fandt ikke noget. Den er nok gemt godt, siger vagtchef Bo Geo Petersen til TV ØST.

Derfor hører politiet gerne fra vidner, der kan have oplysninger i sagen. 

- Det er foregået midt om natten, så derfor er der nok ikke så mange, der har set noget. Men har man set noget, hører vi selvfølgelig gerne fra folk, siger Bo Geo Petersen.

080521aw_politiaktion.jpg
Læs også
To unge mænd anholdt for røveri: Truede 19-årig med pistol
080521aw_politiaktion.jpg
Læs også
To unge mænd anholdt for røveri: Truede 19-årig med pistol

Nyhedsoverblik