Det vi har sammen

To unge mænd anholdt for røveri: Truede 19-årig med pistol

Arkivfoto. Foto: TV ØST

To mænd er anholdt for at have begået røveri mod en 19-årig mand.

En 19-årig mand blev udsat for røveri på åben gade natten til søndag.

Det skete på Hvedevænget i Næstved klokken 01.55, hvor han blev passet op af to unge mænd. De truede ham angiveligt med en pistol, og fik ham til at udlevere mobiltelefon og andre værdier.

Politiet kunne fange de to unge mænd kort tid efter, fordi de stadig befandt sig i området. 

- Vi havde et godt signalement og friske spor, så vi kunne anholde dem kort efter, siger Bo Geo Petersen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

De to unge mænd viste sig at være henholdsvis 17 og 19 år gamle, og havde ingen relation til det 19-årige offer.

Politiets jurister skal i løbet af søndagen tage stilling til, om de to unge røvere skal i grundlovsforhør. Desuden leder politiet stadig efter den pistol, som skulle være brugt ved røveriet.

- Vi har ikke fundet pistolen, så den leder vi stadig efter, siger vagtchefen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App