Det vi har sammen

McDonald’s i Holbæk udelukker unge ballademagere

04:00

En gruppe unge i Holbæk er blevet for meget for den lokale McDonalds, der nu ikke længere vil finde sig i balladen. Video: TV ØST

Familierestauranten i Holbæk har problemer med unge, der laver ballade, og derfor sætter de nu ind.

Præcisering: Tidligere fremgik det, at McDonald's i Holbæk fortsat ville smide alle unge i grupper ud af restauranten. Restauranten har sat en ny seddel op, hvor de præciserer, at sanktionerne kun omhandler ballademagere.

I denne uge meldte McDonald’s i Holbæk ud, at de ville smide alle unge i grupper over tre ud af familierestauranten, fordi nogle få laver ballade. Nogle unge kommer angiveligt ind og opfører sig truende, de råber og skriger, og de ryger på toiletterne.

Og det vil McDonald’s altså ikke være med til, oplyser de.

I meddelelsen stod der blandt andet, at de har nultolerance-politik over for grupper af unge i alderen 12 til 18 år, og ”sidder man en gruppe (dvs. 4 personer eller flere) uden en voksen, vil man blive bortvist. Ingen diskussion, ingen argumentation, bare forlad etablissementet”.

Fik kaffen galt i halsen

Restauranten skriver også, at de godt er klar over, at den nye regel også rammer de unge, der opfører sig ordentligt. Og netop det faktum vækker harme hos Søren With, der bor i Hørve, og hvis datter kommer på McDonald’s med sine veninder.

Jeg fik kaffen galt i halsen, da jeg hørte det. Jeg troede simpelthen ikke på det

Søren With, Hørve

- Jeg fik kaffen galt i halsen, da jeg hørte det. Jeg troede simpelthen ikke på det. Det kan ikke passe, at man skærer alle over én kam, fortæller han til TV ØST og uddyber:

- Der er problemer med nogle enkelte unge, og dem skal man selvfølgelig sætte hårdt ind overfor. Hvis nogen ikke kan opføre sig ordentligt, så skal de ikke være der. Men det skal ikke gå udover alle.

Har sat ny seddel op

Siden onsdag har McDonald's dog sat en ny seddel op, hvor det fremgår, at det nu kun er dem, der laver ballade, som vil blive sendt ud på gaden igen.

McDonald’s i Holbæk har ikke ønsket at stille op til interview med TV ØST, men skriver i en mail, at det er et fåtal af de unge, der er et problem med, og at de er kede af formuleringen i den oprindelige meddelelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App