Efter nytårsangreb: Brandfolk kræver handling i åbent brev til minstre

Beredskabet blev over hele landet beskudt med fyrværkeri 20 gange i løbet af nytårsaften. Nu sender de et åbent brev til tre ministre i håb om hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere steder på Sjælland blev politipatruljer og brandfolk beskudt med fyrværkeri nytårsaften.

- Det er primært brandvæsnet, de skyder efter, men det sker også, at vi bliver beskudt med fyrværkeri, fortalte vagtchef Henrik Olesen ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

quote Det er en alvorlig situation

BeredskabsForbundet, Danske Beredskaber og Falck Danmark A/S

Hos Slagelse Brand og Redning oplevede man blandt andet at blive skudt efter med fyrværkeri, da brandfolk rykkede ud til Nordbyen i Slagelse, og på Sydsjælland blev en 15-årig anholdt 1. januar og sigtet for vold mod politiet for at kaste en raket og nogle romerlys mod en patruljebil.

Et landsdækkende problem

Men det var ikke kun brandfolk og betjente på Sjælland, der blev udsat for angreb med fyrværkeri nytårsaften.

Problemet var landsdækkende, og derfor har de tre største aktører indenfor dansk beredskab nu sendt et åbent brev til tre ministre med anmodning om hjælp til at undgå fremtidige angreb.

I Slagelse blev brandvæsnet beskudt med fyrværkeri nytårsaften, da de rykkede ud til en brand.
I Slagelse blev brandvæsnet beskudt med fyrværkeri nytårsaften, da de rykkede ud til en brand. Foto: Morten Bøgh

- Som I måske har set, har vi i mindst tyve tilfælde kunnet bekræfte, at brandfolk under indsats er blevet angrebet og beskudt med fyrværkeri. Det er en alvorlig situation. Både fordi det udsætter vores brandfolk for fare, og fordi det også potentielt udsætter brand- og redningsindsatser, da et område måske forinden vores indsats skal sikres af politiet, skriver BeredskabsForbundet, Danske Beredskaber og Falck Danmark A/S i det fælles brev. 

Derfor har de tre beredskaber et stort ønske om, at der kan gøres noget for at reducere og helst helt eliminere problemet.

Beredskaber: Inddrag forældregrupper og sociale myndigheder

Brevet er sendt til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) socialminister Mai Mercado (K) samt medlemmerne af Folketingets Forsvarsudvalg, Folketingets Retsudvalg og Folketingets Socialudvalg.

Læs også
Unge beskyder politi og brandvæsen med fyrværkeri
Læs også
Unge beskyder politi og brandvæsen med fyrværkeri

- Det er vores opfattelse, at der skal findes en løsning via fælles indsatser fra de mange relevante parter. Det kunne, ud over os selv og jer som ansvarlige beslutningstagere, være forældregrupper, lokale sociale myndigheder, boligforeninger, politiet, frivillige foreninger med flere, skriver de tre beredskaber.

Du kan læse flere forslag om at komme problemerne til livs i det åbne brev her.


Nyhedsoverblik